Jesus er ikke bare en moral-lærer
Professor i litteratur
Forfatter til Narnia-bøgerne
(1898-1963)
Det er indlysende, at vi kan tilgive noget, andre har gjort imod os. Hvis nogen træder mig over tæerne eller stjæler fra mig, kan jeg tilgive vedkommende. Men hvad skal vi stille op med et menneske, som intet er blevet berøvet, og som ikke er blevet trådt på. Som meddeler, at Han har tilgivet os for at have trådt andre over tæerne og stjålet andre folks penge? At han ikke er rigtig klog, ville være det pæneste, vi kunne finde på at sige om ham. Og alligevel var det det, Jesus gjorde. Han sagde til folk, at deres synder var dem tilgivet – og det gjorde Han uden først at have talt med de andre implicerede – dem, som deres synd var gået ud over.
Uden tøven opførte Han sig, som om Han var den part, det hele hovedsagelig angik – den part, der var blevet forurettet mest ved alle overtrædelserne. Alt dette giver kun mening, hvis Han virkelig var den Gud, hvis love bliver brudt, og hvis kærlighed bliver såret ved hver eneste synd. I enhver andens mund end Guds ville disse ord ganske enkelt indebære en dårskab og en indbildskhed, der ikke findes magen til i historien.
Og dog får ikke engang Hans fjender sædvanligvis indtryk af dårskab og indbildskhed, når de læser evangelierne. Endnu mindre er det tilfældet med den fordomsfri læser. Kristus siger, at Han er »ydmyg« og sagtmodig«, og vi tror Ham uden at lægge mærke til, at hvis Han kun var et menneske, ville ordene ydmyg og sagtmodig være de sidste i verden, vi ville finde på at bruge om visse af de ting, Han siger.
Jeg prøver her på at forhindre nogen i at komme med den helt afsindige tanke om Ham, som man ofte hører folk fremføre: »Jeg vil godt acceptere Jesus som en stor morallærer, men jeg accepterer ikke Hans påstand om at være Gud.« Det er lige netop det, vi ikke kan sige. Et menneske, der blot var et menneske, men sagde de ting, Jesus sagde, ville ikke være en stor morallærer. Han ville enten være sindssyg – på linie med en mand, der påstår, at han er et pocheret æg – eller også ville han være Djævelen selv. Enhver må træffe et valg. Enten var, og er, dette menneske Guds søn, eller også er han en galning eller noget endnu værre. Man kan spærre ham inde som sindssyg, man kan spytte på Ham og slå Ham ihjel som en dæmon – eller man kan falde ned for Hans fødder og kalde Ham »Herre og Gud«. Men lad os ikke komme med dette nedladende vås om, at Han var en stor morallærer. Den udvej har Han ikke givet os. Det er ikke Hans mål.
Fra C. S. Lewis bog Det er Kristendom
