Skriv til Suh

Har du et problem så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen, Florensvej 14, st. tv., 2300 Kbh. S
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk
Ikke alle breve offentliggøres. Husk at skrive dit navn og din adresse, også selv om du ikke ønsker det gengivet i avisen.
Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk

Kære Suh
Jeg er en pige på 29. Jeg mistede min søster for nogle år siden, hvilket var et stort tab for mig, da vi var meget tæt knyttet til hinanden. Jeg synes, jeg har gjort alt for at få bearbejdet min sorg og også været ved en terapeut og skrevet mange afskedsbreve til hende. Alligevel fylder sorgen og smerten stadig meget i mig, og når jeg græder, virker det ikke forløsende, snarere tværtimod. Jeg kan ligesom ikke rigtig give slip. Hvordan kommer jeg videre?
Hilsen den ulykkelige søster

Kære Ulykkelige Søster
At miste en, der står dig så nær, som du beskriver, at din søster gjorde, er en utrolig smertefuld proces. Man savner at kunne snakke med, gøre ting sammen og holde om. Men selvom døden har frataget dig den fysiske del af din relation til din søster, har du stadig meget tilbage af hende, nemlig alle minderne og ikke mindst: alt det, som hun har gjort ved dig – og stadig gør ved dig. Set i dette perspektiv lever din søster på en måde videre i dig, og du kan beholde og bevare relationen til hende ved at fokusere på det, hun har givet dig – snakke om hende, mindes hende.
Jeg mener ikke, at du skal lade, som om hun ikke er død, for det er hun jo, men mange gange er det en misforstået stræben efter at „give slip“ og at „komme videre“, der er skyld i den tungeste smerte. Det er nemlig ikke naturligt for os at „give slip“ på dem, vi elsker og holder af, når de dør, for når de eller mindet om dem forsvinder, er der også noget i os, der forsvinder.
Måske er det netop det, du har oplevet – at dine afskedsbreve og afskedstårer ikke forløser, fordi du slet ikke har lyst til at sige farvel? Hvis du i stedet har lyst til at skrive nutidige breve til hende og måske endda at små-snakke lidt med hende, så synes jeg absolut, du skal gøre det i stedet for. Hold bare op med at sige farvel til din søster. Hun er og vil for altid være en del af dig og dit liv, og du kan med god samvittighed værne om hendes minde både omkring dig og i dig.
De varmeste hilsener Suh

Kære Suh
Min søn på syv år har netop mistet sin hamster. Den døde af naturlige årsager og ser stadig „pæn“ ud. Min mand og jeg taler om, om vi bare skal forbigå det i tavshed, eller om vi skal lave en slags ceremoni i den forbindelse. Vores søn er naturligvis meget ked af det, men jeg er ikke helt klar over, hvor meget han forstår af det. Hvad tror du, der er bedst at gøre?
Hilsen Katja

Kære Katja
Hvis I har lyst, så hold roligt en lille ceremoni for den døde hamster. Et barns forhold til kæledyr er som regel meget stærkt, og man skal passe på med at underkende sådanne følelser. Desuden er en sådan lille ceremoni en god anledning til at snakke med ham om, hvad døden er, på det niveau, som han nu er på. Når hamsteren stadig er „pæn“, kan I eventuelt lade ham røre ved den, så han mærker, at den nu føles anderledes end før. Hjælp ham med at få sat disse informationer på plads i hans begrebsverden.
På denne måde gør I det, som ellers kunne blive noget svært og „farligt“, til noget, I på en naturlig måde kan snakke om.
Hilsen Suh

Kære Suh
Har med interesse læst din brevkasse. Det undrer mig, at du i dit svar til „En bekymret mor“ ikke skriver noget om de farer, der er ved at ryge hash, som bindes i hjernevævets fedtlag i tre døgn. Det betyder, at hvis man ryger hash hver tredje dag, er man aldrig ædru. Der er også andre bivirkninger, som du sikkert kender bedre end jeg. Måske var det en idé at følge op på „det manglende“ snarest?
Mange venlige hilsner
Hans Kristian Neerskov

Kære Hans Kristian
Tak for din henvendelse. I den omtalte besvarelse var mit mål primært at give den pågældende mor konkrete råd i forhold til at komme videre med sin datter, og jeg antog at konkrete oplysninger om hashrygning var mindre relevante for hende.
Der kan dog være andre, der ligesom du ønsker flere faktuelle oplysninger om hashrygning og især dens negative virkninger, og da jeg tidligere netop har arbejdet med misbrugere, efterkommer jeg gerne dette ønske og har samlet nogle fakta om hashrygningen et andet sted på siden.
Venlig hilsen
Suh

· Det psykoaktive stof i hampplanten (THC) har en høj fedtopløselighed og optages og deponeres derfor let i kroppens fedtvæv.
· Halveringstiden for THC er meget lang, ca. 2-5 døgn. Ryger man derfor hash flere gange om ugen, vil THC ophobes i hjernen, og man vil således være konstant påvirket. Man kan måle THC i urinen i op til to måneder efter sidste indtag.
· Fysiologiske virkninger af hash er for eksempel øget puls (kraftig hjertebanken), røde øjne (blodkarrene i øjnene udvider sig – uændret pupilstørrelse), tørst (på grund af udtørring af slimhinderne) og trang til sukker (man ved ikke hvorfor, kun at det er sådan).
· Mentale virkninger af hash er blandt andet nedsat reaktionsevne, indlæringsevne, hukommelse, koncentration, opmærksomhed og sproglig formulering, svækkelse af abstrakt tænkning og hæmmet koordinering af kroppens funktioner (langsommere og mere upræcise bevægelser). Disse funktioner svækkes særligt i de første 4-6 timer af rusen.
· De psykologiske virkninger opstår ved påvirkning af det limbiske system i hjernen, som regulerer følelseslivet, hvilket kan give „grineflip“ eller deprimerede tilstande, akut panikangst, let paranoia eller synshallucinationer. Man kan også opleve at føle sig mere afslappet, let euforisk, glad og med en høj selvtillid. Hvis denne sidste tilstand er den mest fremtrædende ved hashrygningen, kan man efterhånden blive „afhængig“ af denne tilstand og også opleve den som „normaltilstanden“. Ved ophør af hashrygning – og dermed også ophør af denne psykisk ændrede tilstand – kan man derfor føle sig „forkert“ og således få kraftige psykiske abstinenser.
· Ved ophør af hashrygning kan der opstå lette fysiske abstinenser som for eksempel irritabilitet, søvnløshed, nervøsitet og rastløshed.
· Undersøgelser påviser en øget hyppighed af psykoser blandt hashrygere. Man ved dog ikke med sikkerhed, om de personer, der langsomt er ved at blive psykotiske, hellere bruger hash end andre rusmidler, og man kan derfor ikke konkludere en sikker årsagssammenhæng mellem hashrygning og efterfølgende psykoser.