Vi har grund til at være urolige
Professor i litteratur
Forfatter til Narnia-bøgerne (1898-1963)
Kristendommen siger, at mennesker må angre og lover dem tilgivelse. Den har (så vidt jeg ved) derfor intet at sige til folk, som ikke ved af at have gjort noget, der nødvendiggør anger, og som ikke har nogen fornemmelse af at have behov for tilgivelse.
Det er efter at have forstået, at der findes en virkelig morallov og en magt bag denne lov og at vi har overtrådt denne lov og placeret os selv i et forkert forhold til denne magt det er efter alt dette, og ikke et øjeblik før, at kristendommen begynder at sige en noget.
Når man ved, at man er syg, vil man lytte til lægen. Når man har fundet ud af, at ens situation er noget nær desperat, vil man begynde at forstå, hvad det er, de kristne taler om. De giver en forklaring på, hvordan vi er kommet ind i vor nuværende tilstand både at elske og hade godhed de giver en forklaring på, hvordan Gud kan være dette upersonlige tankevæsen bag moralloven og alligevel også en person. De forklarer, hvordan lovens krav, som du og jeg ikke kan opfylde, er blevet opfyldt på vore vegne, hvorledes Gud selv blevet menneske for at frelse mennesket fra døden. Det er en gammel historie, og hvis man ønsker at forstå den bedre, så vil man uden tvivl kontakte mennesker, der har større forudsætning for at tale om den end jeg.
Alt, hvad jeg gør, er at bede læseren om at se kendsgerningerne i øjnene at forstå de spørgsmål, som kristendommen påstår, at den besvarer. Og disse kendsgerninger er meget foruroligende.
Jeg ville ønske, jeg kunne sige noget mere behageligt. Men jeg må sige det, som jeg tror er sandheden. Selvfølgelig er jeg ganske klar over, at den kristne religion i det lange løb er en religion, der indeholder ufattelig megen trøst. Men den begynder ikke med trøst den begynder i den forfærdelse og modløshed, jeg har beskrevet, og det er ingen nytte til at prøve at nå frem til trøsten uden først at gå gennem det foruroligende.
I religion såvel som i krig og i alt muligt andet er trøst det eneste, man ikke kan få ved blot at stræbe efter den. Hvis det er sandhed, man søger, finder man måske i sidste ende trøst. Hvis man søger trøst, vil man hverken finde trøst eller sandhed kun sødladenhed og ønsketænkning til at begynde med og i sidste ende fortvivlelse. De fleste af os er kommet over efterkrigstidens ønsketænkning, hvad angår international politik. Det er på tide, det samme sker, hvad angår religionen.
Fra C. S. Lewis bog Det er kristendom
