Kreativ bøn

Konkrete ting som for eksempel din egen hånd, en kasse sand, billeder, tegninger eller selvlysende stjerner kan blive kreative påmindelser om personer og ting, du skal huske at bede for

Af Amy Chidley
– medarbejder på prayerrequests.co.uk
Artiklen er fra det
engelske Prayer Magasine

Her er vist en måde, hvorpå du kan bede for andre ved at bruge fingrene som inspiration til at tænke på forskellige grupper af mennesker.
Tommelfingeren: Dem længst væk – missionærer, forfulgte kristne, venner og familie i udlandet.
Pegefingeren: De folk, som leder og styrer os – inklusive præster og lærere.
Langfingeren: Den stærkeste finger for folk med magt og ansvar – inklusive regeringsmedlemmer.
Ringfingeren: Dem, vi holder af – familie og venner.
Lillefingeren: De, som er syge, svage, gamle, fattige eller hjælpeløse.
Hele hånden: Dig selv – ved at give dine hænder til Gud for at tjene ham gennem bøn og arbejde for alle de mennesker, du møder.

Sand er et godt visuelt og føleligt middel til bøn (og det er sjovt at lege med!). Her er et forslag til, hvordan du kan håndtere ‘byrder’ eller skyldfølelse i forbindelse med ting, du har gjort galt. Sommetider kan du føle dig skyldig i forbindelse med ting, du gjorde for længe siden, og kan finde det svært fuldt og helt at tro på Guds tilgivelse. Men glem ikke, at Gud har lovet at tilgive dig!
Der er en side ved Gud, som jeg har vanskelig ved at forstå, og det er hans løfte om, at han ikke husker vore synder (Jer. 31,34). Han tilgiver os og ønsker i så høj grad, at vi skal forsones med ham, at han vælger at ‘glemme’.
En måde, der kan hjælpe dig til at slippe af med dine skyldfølelser, er for det første at skrive dem ned i en kasse med sand (for at indrømme dem over for dig selv og bekende dem til Gud).
Mens du efterfølgende beder om tilgivelse og om, at skyldfølelsen må forsvinde, skal du som det næste viske alle spor i sandet efter dine forkerte handlinger bort. Derpå kan du læse dette løfte højt: „Så langt som øst ligger fra vest, så langt har han fjernet vore synder fra os.“ (Sl. 103,12).

Brug fotografier, avisartikler eller ting fra naturen til at anspore dig til at tænke på situationer, som har brug for bøn, eller til ganske enkelt at blive inspireret til at takke Gud for hans smukke skaberværk!

Du anser måske ikke dig selv for at være kunstner, men prøv alligevel – som en måde at bede på! Jeg var ikke ret god til at tegne som barn, men da jeg senere prøvede at tegne nogle af mine følelser på et stykke papir, blev jeg positivt overrasket over resultatet. Jeg er nu blevet glad for at tegne og synes, at det at udtrykke tanker og bøn gennem tegninger er en god form for terapi med mange gode resultater.
Der er ikke nogen regler, så ligegyldig hvad jeg frembringer, er det mere interessant end et blankt stykke papir. Det er en anderledes måde at få lettet sit hjerte på. Og jeg er overrasket over, at det er lykkedes mig at tegne noget, som faktisk ser ret fornuftigt ud!
Hvis du har lyst til at prøve det, foreslår jeg, at du ikke sætter dine mål for højt til at begynde med. Her er nogle ideer for nybegyndere:
· Hvorfor ikke starte med at tegne et dobbeltbillede, hvor temaet er nutid og fremtid? Del et stykke papir i to. På venstre halvdel laver du en tegning af, hvordan du har det lige nu. På højre halvdel kan du så tegne, hvordan du gerne vil have det i fremtiden.
· Du kan også starte med kun at bruge farver. Måske føler du dig træt og stresset for øjeblikket – så prøv at lave nogle streger med mørke farver og brug så på højre sider nogle farver, som står for ro. Måske lysegul og lyseblå?
· Alternativt kan du forsøge at tegne nogle enkle tændstikfigurer. Jeg lavede en tegning for nogle år siden (se illustrationen til venstre).
På venstre side afbildede jeg mig selv som en, der stod og jonglerede med for mange bolde, og som var så optaget af det, at jeg ikke ud gennem vinduet kunne se det, som jeg burde have fokus på.
Til højre tegnede jeg mig selv, da jeg besluttede at droppe boldene og begive mig i retning af korset, hvor jeg fandt Jesus parat til at hjælpe mig med at klare det hele.
Det var ikke stor kunst, men da jeg lavede det, opdagede jeg ukendte sider af mig selv. Så jeg satte det op på opslagstavlen, hvor det det næste år skulle minde mig om at holde fokus rettet på Gud, især når jeg fik for travlt eller følte mig tynget af krævende opgaver.
En anden stor kilde til inspiration i forbindelse med at tegne er selvfølgelig Bibelen, især de poetiske bøger som Salmerne eller Johannes’ Åbenbaring.

Da jeg studerede, blev vi af det kristne forbund bedt om at bruge et år på specielt at bede for tre venner, som vi gerne ville skulle lære Jesus at kende.
For at vi kunne huske at bede vedholdende, fik vi tre selvlysende stjerner, som vi kunne klæbe fast på loftet over sengen.
Det var en strålende idé. Hver aften, når jeg slukkede lyset, lyste de tre stjerner op og mindede mig om at bede. De mindede mig om de tre særlige personer, som Gud elsker (ligesom han elsker alle Abrahams børn – talrige som stjernerne på himlen).
Og for resten blev alle tre venner kristne!

Prøv at gå en tur i det kvarter, hvor du bor, på din arbejdsplads, i skolen eller der, hvor du er under uddannelse. Når du gør det, så læg mærke til særlige huse, bygninger, værelser og til de mennesker, som bor eller arbejder der. Overvej eventuelle behov for bøn i forbindelse med hver enkelt af disse situationer og skriv det ned. Du kan enten bede på stedet, eller du kan vælge at gå et andet sted hen og lave en liste over steder og bedeemner.
Derpå kan du eventuelt samle en lille gruppe naboer, kolleger eller studiekammerater, som sammen med dig kan gå en ‘bedetur’. Du gør sandsynligvis klogest i at holde gruppen meget lille eller måske dele jer op i par, fordi en stor gruppe mennesker kan tiltrække unødig opmærksomhed – medmindre det er jeres hensigt!

Her et eksempel til inspiration: På min forrige arbejdsplads prøvede vores bønnegruppe at gå en bedetur på et tidspunkt, hvor vi følte, vi burde bede specifikt for hver afdeling i huset. To af os blev tilbage i mødelokalet og bad generelt, mens andre gik omkring i bygningen og standsede op på særlige steder.
Det var en meget stærk oplevelse! Netop da vi var færdige med at bede, vendte de andre tilbage og sagde, vi skulle gå hen til vinduet. Der så vi en kæmpestor regnbue stå over bygningen – Guds kærlige ‘hånd’ på det, der var i gang. Den virkede som en påmindelse til os (som den var det til Noa efter syndfloden) om, at Herren holder det, han lover.