Nye livstegn i Metodistkirken
Metodistkirken er godt på vej med sin første menighedsplantning i 77 år. Halvdelen af deltagerne i den nystartede Solrød Frikirke er kirkefremmedeDer plantes stadig nye menigheder i Danmark. En af dem kommer fra Danmarks næstældste kirkesamfund: Metodistkirken.
Solrød Frikirke hedder den ny frikirke, der samler 30-50 deltagere til gudstjeneste hver 14. dag. Man samles i Solrød Gl. Skole og tilbyder børnekirke under gudstjenesten. I ugens løb mødes folk til smågrupper, og Alphakurser starter op efter behov.
Ja, kirken fik faktisk sin spæde start efter et Alpakursus i 2002. Efter kurset besluttede medlemmerne af en bibelkreds under Jerusalemskirken i København at invitere til gudstjeneste, og 46 mennesker dukkede op. Siden holdt man en gudstjeneste en gang om måneden, og sidste år udvidede man til to.
Halvdelen af deltagerne er kirkefremmede. Og det er jo hele formålet med at starte en ny menighed, mener kirkens præst Lars Ulrik Jensen, der dog stadig må lægge halvdelen af sin tid i moderkirken, Jerusalemskirken i København:
– Solrød Frikirke er vel egentlig den første pionerende menighedsplantning siden 1928, hvor Metodistkirken startede menigheden i Strandby. Ellers er der Golgatamenigheden på Frederiksberg i 1962, men den startede, fordi Metodistkirken anskaffede sig et plejehjem, der i forvejen rummede en kirkesal. Ellers startede vi en international menighed for 12 år siden. Men den var indenfor Jerusalemskirkens rammer.
Solrød Frikirke har ikke nogen bygninger, men mødes i private hjem og lejede lokaler og som nævnt på Solrød Gl. Skole. Frikirken har ellers gjort sig bemærket ved at uddele brochurer i kommunen og optræde med en dramagruppe på byens bibliotek.
Lars Ulrik Jensen betragter den nye menighed som et livstegn i den gamle frikirke:
– Det er udtryk for en fornyet tro på, at det kan lade sig gøre at skabe vækst i Metodistkirken, at det kan lade sig gøre at plante menigheder i dag, siger han. Folk begynder at ane et udviklingspotentiale.
Tror du på flere menighedsplantninger i fremtiden?
– Ja, afgjort. Især i større byer som Odense og Århus. Her er det oplagt med nye kirker i satellitbyerne.
I Århus eksperimenterede Metodistkirken sidste år med at holde gudstjenester udenfor kirken, fortæller Lars Ulrik Jensen. Nogen i menigheden havde forbindelser til en kolonihaveforening, og så var ideen født.
– Bare det, at kirken forsøgte at komme ud over de vante rammer, er tegn på nybrud, vurderer Lars Ulrik Jensen.
Metodistkirken er Danmarks næstældste frikirke, kun overhalet af Baptistkirken, der døbte sit første medlem allerede i 1839.
Metodismen kom til Danmark i 1858, og året efter fik København sin første metodistkirke. Kirken blev anerkendt trossamfund i 1866.
Der er 1500 metodister i Danmark, fordelt på 20 menigheder. Metodistkirken tæller 70 millioner medlemmer på verdensplan.
