Skriv til Suh

Psykolog Suh B. Jacobsen, Florensvej 14, st. tv., 2300 Kbh. S
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk
Ikke alle breve offentliggøres. Husk at skrive dit navn og din adresse, også selv om du ikke ønsker det gengivet i avisen.
Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk

„Jeg er nok lidt genert“

Kære Suh
Jeg er en helt almindelig ung mand i tyverne (rimelig pæn, siger de fleste), men som ikke har særlig mange venner, og jeg har aldrig haft en kæreste.
Jeg er nok lidt genert, og mine bekendtskaber bliver aldrig til dybere venskaber eller til et forhold, hvis det er en pige. Jeg synes tit ikke, at de andre er så interessante på længere sigt. Min usikkerhed bliver større med tiden og jeg føler mig ensom. Jeg ville ønske, at der var nogen, der ville tage initiativ til at blive venner eller kæreste med mig.
Hilsen den Ensomme

Kære Ensomme
Vi har alle brug for mindst ét menneske, vi kan være fortrolige med, og jeg kan godt forstå, du er ked af din situation.
Din oplevelse af, at andre ofte ikke er så interessante, kan måske være et udtryk for, at du har brug for at fortælle mere om dig selv og at blive lyttet til? I så fald synes jeg, du bør tage chancen næste gang, du har god tid sammen med en du kender, og begynde at fortælle lidt om dig – det er helt okay at snakke om sig selv i et venskab, så længe man også kan give plads til den anden i sidste ende.
Du bemærker, at andre siger du er pæn, men husk, at et hverken et godt venskab eller et romantisk forhold i sidste ende afhænger af, hvordan vi ser ud, men af det, der er indeni os. Igen: prøv at turde lade andre komme lidt tættere ind på livet af dig, for oftest er det, når vi kommer tæt på et andet menneske, at det bliver virkelig interessant at lære dem endnu bedre at kende.
Det kan være svært, hvis du er usikker på dig selv og også lidt genert, men du er simpelthen nødt til at kaste dig ud i det og tage nogle chancer for at opnå nogle resultater. Et menneske, der aldrig lader nogen komme tæt på sig, er nemlig svær at få en dyb relation til og ender tit med at blive ensom.
Det kan også være, at du skal gå mere målrettet til værks i din søgen efter en god ven eller en kæreste. Du kan for eksempel opsøge steder, hvor udgangspunktet for samværet netop er emner eller aktiviteter, der interesserer dig.
Held og lykke med det!
Hilsen Suh

„Hun er slet ikke til stede“

Kære Suh
Jeg har en god veninde, som for et stykke tid siden fik barn, og det har forandret vores venskab. Jeg føler, at hun slet ikke er rigtigt til stede, når vi er sammen, og ofte taler jeg mest til hendes ryg. Jeg vil meget nødig såre hende, men er også ked af, som det er blevet.
Hilsen Single-pigen

Kære Single-pige
Du skriver ikke, hvor længe siden det er, at din veninde blev mor, men det er en stor omvæltning at blive mor, så måske du i første omgang skal give det hele lidt mere tid.
Du kan selvfølgelig ikke snakke om bleer og ammestillinger konstant, men måske kan du ved at gå lidt ekstra ind i din venindes univers give hende afløb for det, der fylder meget i hende, og hun derfor bagefter har mere overskud til at snakke om andre ting.
Bliver det ved, synes jeg du skal snakke med hende om det, men det er meget fint, at du er opmærksom på ikke at såre din veninde, for man er som regel meget sårbar i denne nye situation – blandt andet på grund af søvnunderskud!
Fortæl hende eventuelt, at du savner hende, så får det en positiv vinkel i stedet for en anklagende.
Hilsen Suh

„Barnetraume?“

Kære Suh
Jeg er en kvinde på 42 år og normalt et meget afbalanceret menneske. Nogle gange kan jeg dog blive bragt helt ud af fatning af nogle småting og fuldstændig overreagere mere, end det er almindeligt at gøre. Jeg er både flov over og frustreret over det. Jeg tænker på, om det kan have noget at gøre med nogle bestemte ting, jeg oplevede som barn (jeg vil helst ikke fortælle hvad), men det er alligevel så længe siden?
Hilsen Kvinde 42 år

Kære Kvinde 42 år
Traumatiske oplevelser i barndommen af enten fysisk eller psykisk karakter lagres desværre grundigt i vores krop og psyke og kan „aktiveres“ af senere hændelser, der minder om det oplevede.
Når dette sker, overreagerer man som regel kraftigt og helt ude af proportioner med det skete.
Man kan få psykosomatiske symptomer som hovedpine, mavepine og muskelspændinger.
Prøv eventuelt at tale med én om de konkrete situationer, hvor du overreagerer, og prøv at finde et mønster i det.
Som regel tager de voldsomme reaktioner af, når man kan identificere et mønster.
Hilsen Suh