Forkerte forestillinger om tilgivelse

Forkert: Tilgivelse betyder at undskylde den uret, man har lidt.
Rigtigt: Tilgivelse er ikke ensbetydende med at sige, at det, den anden har gjort, er i orden. Synden bliver ikke undskyldt. Det onde, der er sket, bliver ikke bagatelliseret. Tilgivelse anerkender skylden, men tilgiver den, som har gjort sig skyldig.

Forkert: Tilgivelse betyder, at den anden ikke behøver at blive straffet for sin forbrydelse.
Rigtigt: Gud har indsat menneskelige retsinstanser for derigennem at straffe lovovertrædere. Den, der er skyldig, skal udstå den lovmæssigt udmålte straf. Gud har forbeholdt sig retten til at hævne synden; vi skal vise tilgivelse og overlade enhver form for domfældelse til Gud.

Forkert: Tilgivelse betyder, at man skal glemme, hvad der er sket.
Rigtigt: Det er ofte slet ikke muligt at glemme den uret, man har lidt. Det kan sagtens forholde sig sådan, at bare tanken om det bliver ved med at fremkalde en følelse af smerte og sorg. Men ved at tilgive overgiver man sin følelse af vrede og afmagt og også ønsket om hævn til Gud. Oprigtig tilgivelse betyder i sidste instans, at man er i stand til at ønske den pågældende alt godt, også med det skete i tankerne.

Forkert: Tilgivelse betyder at vise den anden øjeblikkelig, betingelsesløs tillid.
Rigtigt: Så længe der ikke er bevis på oprigtig anger og ingen tegn på, at vedkommende har bekendt sin synd for Gud, er tillid ikke mulig. Men så snart du kan se tegn på anger, og den pågældende viser, at han er værd at stole på, skal du være parat til at vise ham tillid igen.

Forkert: Tilgivelse betyder at forsone sig med den pågældende.
Rigtigt: Tilgivelse og forsoning er to forskellige ting. Tilgivelse er en personlig handling foretaget af den, som har lidt uret; den afhænger hverken af en bøn om tilgivelse eller andre reaktioner fra den skyldiges side. Forsoning derimod er en gensidig handling. Her deltager både den, som har begået uretten, såvel som den forurettede. Vi er ansvarlige for at arbejde på at etablere et godt forhold igen, men vi kan ikke tvinge hinanden. Der kan være situationer, hvor det vil være bedst at lade forholdet „hvile“ og ikke forsøge at trænge ind på den anden.

Forkert: Tilgivelse betyder, at man skal stræbe efter et nært forhold til den anden.
Rigtigt: At have tilgivet et menneske fører ikke automatisk til et nært venskab med pågældende. Det kan endda i nogle tilfælde være umuligt, især hvis den anden udøver en negativ indflydelse, lever i synd eller ganske enkelt ikke ønsker nogen forbindelse.
Lydia