Fangekor giver støttekoncert for Børns Vilkår

Den 26. februar holder fangekoret fra Vridsløselille Statsfængsel deres hidtil største arrangement.Det sker i Rødovre med en gospelkoncert til støtte for foreningen Børns Vilkår, der hjælper udsatte børn og unge i Danmark.
Fangekoret blev landskendt, da de i samabejde med musikere som Henning Stærk og Etta Cameron udsendte cd’en „Forbryderalbummet“, der handlede om at miste og genfinde sin tro, når det ser sortest ud.
Ved koncerten medvirker udover fangekoret en række af solisterne fra cd’en samt et børnekor.
– Tore