Kuk i Danmark

„Så er der kuk i Danmark – vi kridter vores sko“.
Sådan var vi nogen, der sang i ‘88 op til et fodbold-EM, men i dag på en fredag i januar 2006 passer denne linie mindst lige så godt. I dag er det ikke kridtet, der gør vores sko hvide, men den „voldsomme“ mængde af sne, som med raketfart har slynget hele dette land ud i en midlertidig (forhåbentlig…) krise. Broen er lukket, S-togene kører kun mellem Valby og Hyllerup, gamle (og unge) damer falder og slår sig og folk går over for rødt, som det passer dem. Det er koldt udenfor, og havde jeg ikke søgt ly i en butik for at varme fingrene og magnetstriben på mit dankort, så var jeg nok blevet opslugt af den panikangst som breder sig over hele DK i disse timer.

Da jeg for få minutter siden krydsede Rådhuspladsen vidste jeg, hvad jeg ville skrive om, med håbet, om at den gode kristne pointe ville dukke op inden udgangen af denne klumme. For dette virvar, som sker hver gang DK bliver ramt af Moder Jords krumspring, må simpelthen kommenteres og sættes i relief. Vi har haft storme, orkaner (om man vil), strømsvigt og sne i centimetermål, men i New Orleans, Kashmir, Sydøstasien og Sibirien trækker man på skuldrene over dage som disse.

Velvidende, at nogle af jer læsere måske har haft nogle væmmelige oplevelser i forbindelse med en af de danske naturkatastrofer, så kan jeg ikke lade være med at synes, det er en smule sundt for os velfærdsdanskere. Vi er verdensmestre i at etablere et samfund, hvor vi er dækket ind på alle områder, og hvor vi kan klare alting selv. (Måske er det her pointen gemmer sig?). Intet kommer bag på os, og skulle det unævnelige ske, at noget uventet ville ramme os, så har vi sikkert fået tegnet en forsikring, som dækker netop dette. Skulle det alligevel ske, at det uventede er blandt undtagelserne skrevet med småt i forsikringspolicen, kan vi altid bebrejde Gud. Han har jo al magten og specielt skylden for, at ting går galt.

„Der findes tonsvis af succesfulde kristne“, var der en der engang sagde til mig. „For de gør kun de ting, hvor de ved de får succes“. På en vinterkold fredag, hvor S-togene alligevel ikke kører, kunne det være, man skulle stoppe op og overveje, om ens liv er lagt an på at klare alting selv, eller om Gud kan få lov til at lege med. Vel og mærke før den næste snebyge, fyring på jobbet eller dødsfald rammer dig!