Ordet findes ikke

Hvad skal man gøre, når man er midt i en talestrøm, og man pludselig får en besked: Ordet findes ikke? Sådan en oplevelse havde jeg forleden, da jeg skulle skrive en besked på min mobiltelefon.Jeg var på vej hjem fra arbejde. Det vil sige, jeg var kun lige kommet ud af døren, da jeg kom i tanke om, at jeg skulle huske at sende en sms til min kone. Det var vigtigt – meget vigtigt – at beskeden kom frem. For hver dag har min kone og jeg den aftale, at jeg sender en sms til hende, når jeg kører fra arbejdet.
Faktisk ved jeg ikke, hvordan mine forfædre plejede at klare den situation, men i vor oplyste tid er sms-beskederne et must for at klare sin hverdag, såvel når man er på vej hjem fra arbejde, står ved køledisken i supermarkedet eller henter sine børn i børnehaven.

Nå, men jeg stod der med fingerspidserne på tasterne. Egentlig skulle jeg bare skrive „Kører nu“, men så var det, at min mobiltelefon blev ved med at brokke sig
„Ordet findes ikke“ stod der på displayet.
Ordbogen var gået i baglås, for det var bare to ord, som skulle være så pæredanske, at enhver måtte forstå dem.
Når jeg tænker på situationen, kommer jeg til at tænke på, hvad der generelt sker, når vi kommunikerer med hinanden. Vi tager det for givet at andre forstår det vi siger, eller måden vi siger det på. Det kan endda være vi dristes til at tro, at andre forstår vores humor eller ironi.
Min mobiltelefon har, så vidt jeg ved, ikke nogen humor-funktion, så jeg var overbevist om, at det var den grundlæggende forståelse, der manglede.

Nu skal jeg til alles oplysning fortælle, at min mobiltelefon er ret ny, jeg skiftede fra et andet mærke. Og efter at have kæmpet med min ordbog, fandt jeg ud af, at bogstav-knapperne sad en smule anderledes, eller det vil sige mellemrumstasten sad et andet sted, end på den gamle – og det var skyldt i hele miseren.

Efter denne irriterende, men nok så nødvendige, lektion i brug af sms, har jeg lært at jeg må tænke over det, jeg siger og skriver. Det er ikke sikkert alle andre forstår det på den måde, jeg gør. Og der er især brug for omtanke i dialogen, når den anden part (ligesom min mobiltelefon) er ny i samfundet.