Få styrke gennem bøn
Gør bønnen til din prioritet – og se, hvad det gør ved dig!
Vågn op, vågn op,
ifør dig din styrke, Zion,
ifør dig din festdragt, Jerusalem, du hellige by!
For uomskårne og urene skal ikke længere komme i dag!
Ryst støvet af dig, rejs dig, du fangne Jerusalem!
Løs dine halslænker, du fangne Zions datter!
(Esajas kapitel 52, vers 1-2)
»Vågn op« hænger i Skriften sammen med bøn. Når der står: »Vågn op, vågn op,« menes der: »Bed, bed.« Du mindes nok Getsemane, da Jesus fandt apostlene sovende, mens han ventede på den, der skulle forråde ham, sagde han: »Våg og bed«(Matt. 26,41), eller »Vær vågne og bed, vær årvågne.«
Det er en befaling, at vi skal bede. Jeremias 10,25 viser os, at Gud dømmer de bønsløse – »de slægter, der ikke påkalder dit navn« – sammen med verden. Det bliver befalet os at søge Herren.
Så skriftstedet starter med at fortælle os, at vi skal vågne op, vågne op og ryste os ud af sløvheden, betale prisen, søge Herren af al vor magt, gå ind i dyb bøn, dyb kærlighed, gøre ham til vores første prioritet. Så vil der ske seks ting:
1. Vi ifører os åndelig styrke – styrke mod Satan, styrke mod synd, styrke mod fristelser. Svagheden vil forsvinde.
2. Vi ifører os en ny hellig klædning, retfærdighedens klædning. Synden vil ikke kunne røre os.
3. Det uomskårne og urene skal ikke være en del af os.
Vi har ikke længere fællesskab med det onde.
4. Vi holder op med at løbe hid og did for at finde no-
gen, der vil bede for os eller få os ud af vanskelighe-
derne. Vi ryster støvet af os – vores elendighed, vores rod. Vi rejser os og er frie.
5. Og så kan vi sætte os ned og hvile. Så vil der være fred – virkelig fred, Jesu fred.
6. Vi kan frigøre os fra Satans greb og fra synden, som bliver ved med at komme tilbage til os.
Fra Benny Hinns bog Salvelsen