Gospel i pinsen i Jesperhus og på Bakken

Friluftsmissionen inviterer til heldagsarrangementer med koncert og gudstjeneste.Trylleri, bugtaling, dukketeater – og så gudstjeneste og koncerter med bands som Vocation og Kids for Jesus – alt er muligt i pinsen, samlet på samme sted.Det er Friluftsmissionen der arrangerer de to events, der giver mulighed for at være med både øst og vest for Storebælt.

Søndag 4. juni foregår det på Bakken nord for København, og 2. pinsedag går turen videre til Jesperhus Blomsterpark på Mors.

Begge dage starter med gudstjenester, der bliver fulgt op med en række aktiviteter og koncerter ud over dagen.

Der har været afholdt pinsegospel i Jesperhus siden år 2000, mens Bakken, der også har en gammel tradition for afholdelse af gospelkoncerter, har holdt pause i nogle år. Tidligere var der gospel på Bakken fra 1998 – 2001, hvor op imod 800 mennesker deltog i gudstjenesten.
Der er gratis adgang til Bakken, mens der er mulighed for at komme ind i Jesperhus til nedsat pris, hvis man kommer før kl. 10.30.

Læs mere om koncerterne og de øvrige aktiviteter på:
www.friluftsmissionen.dk
www.gospeljesperhus.dk
– Tore