Helbredt for knude i nakken

Da jeg var 12 år, fik jeg en knude i nakken på størrelse med en tommelfinger.

David blev helbredt for knude i nakken og dårlig ryg

Jeg er ikke særlig glad for at gå til lægen, derfor spurgte min mormor, om jeg ville med til et møde, så jeg kunne blive bedt for – det ville jeg godt prøve.

Inge og Hans Berntsen havde et møde i Hillerød den 5. april 2002. Her bad Inge Berntsen for mig. Jeg blev helt overrasket – da jeg med det samme mærkede, at knuden begyndte at forsvinde! Den 11. juli 2002 bad Inge for mig over telefonen, at det sidste af knuden måtte forsvinde – i løbet af 2-3 dage var knuden helt væk!
Jeg havde også gået med smerter i ryggen, fordi jeg haltede og havde tre cm forskellig længde på mine ben. Jeg så benene glide på plads og blive lige lange – i samme øjeblik var smerterne i ryggen helt væk!
Jeg har det rigtig godt, er nu blevet konfirmeret og går i 9. klasse. I min fritid kører jeg cross, jeg kan lide fart, det er spændende.
Tak, fordi du bad for mig, og tak til Jesus, som har helbredt mig.
Kærlig hilsen fra David Christensen, Grædsted

Helbredt for astma og allergi
Kære Inge og Hans
Jeg sender jer en varm tak, fordi jeg er helbredt for astma og allergi, som har invalideret mig i otte år. Efter Inges bøn er jeg begyndt at arbejde igen, og jeg er lige blevet gift, så vi er meget glade og taknemmelige. Jeg takker hver dag for, at jeg kom til forbøn hos jer. Må Gud velsigne jer og hans fred og glæde være med jer.
Mange kærlige hilsener fra
Anne Marie Hesel, Silkeborg.


Se liste over Hans og Inge Berntsens møder på
hjemmesiden: www.udfordringen.dk