Skriv til Suh

Jeg græder let
Kære Suh
Jeg er en midaldrende kvinde, som i mange har været plaget af en slags ”spændthed” i kroppen med medfølgende tendens til gråd, som til sidst ebber ud i træthed. Tidligere fulgte det min menstruationscyklus, men på det sidste er det blevet et tilbagevendende ugentligt mønster op til en weekend. Jeg har en fornemmelse af, at spændtheden udspringer fra maven. Jeg tænker lidt på, om det kan hænge sammen med, at jeg tidligere har haft megen angst. Jeg har også haft en ikke helt uproblematisk barndom. Hvad vil du råde mig til at gøre?
N.N.

Kære N.N.
Først og fremmest vil jeg råde dig til at snakke din situation grundigt igennem med din læge, hvis du ikke allerede har gjort det. Ud fra din beskrivelse af din situation kunne noget nemlig tyde på, at en del af din problemstilling kunne skyldes hormonelle faktorer. Her tænker jeg på, at dit problem førhen fulgte din menstruationscyklus, og at de symptomer, du nævner: spændthed i kroppen, let til gråd og efterfølgende træthed netop er typiske følgereaktioner for mange kvinder i forbindelse med deres cyklus. At din cyklus mht. til dette er blevet forkortet til en gang om ugen, kan måske skyldes en ændring i din hormonproduktion, og det er jo kendt, at der sker mange hormonelle ændringer i en kvindes krop, når man når din alder. Alt dette ved en læge mere om, og jeg synes derfor, du bør rådføre dig med en sådan.
Mht. din fornemmelse af, at spændtheden udspringer fra din mave, kan der godt samtidig være tale om en rest af gammel traume eller angst, som du endnu ikke har fået bearbejdet, særligt da du skriver, at du førhen har været plaget en del af angst, og at din barndom ikke har været helt uproblematisk. Angst og nervøsitet meddeler sig nemlig ofte gennem netop mavesmerter eller spændthed i maven og vil som regel fortælle os, at der er noget vi skal forholde os til. Angsten kan tillige medføre, at vi netop går og spænder i kroppen for at kompensere for mavesmerterne eller mavefornemmelserne.
Udover en lægelig samtale vil jeg foreslå dig at overveje nogle samtaler med en psykolog for at få endeligt afklaret, om der også er tale om nogle psykologiske faktorer.
Hilsen Suh

Vore børn kan ikke sammen
Kære Suh
Vi har to sønner på hhv. otte og tre år, som kommer meget dårligt ud af det med hinanden. Vi har endda desværre erfaret, at vores ældste ind imellem nærmest bevidst prøver at skade vores yngste. Vi prøver at mægle, så godt vi kan imellem dem, og bruger meget tid sammen med dem for at kunne ”lære” dem, hvordan man opfører sig rigtigt over for hinanden. Desværre har det ikke indtil nu haft så god effekt, og vi er naturligvis dybt ulykkelige over situationen.
Hilsen Forældrene

Kære Forældre
Jeres ældste søn har i fem år været vant til at være enebarn. At der pludselig kommer en lillebror til, medfører ganske enkelt et stort tab for ham – et tab af jer. Lillebror kan derfor hurtigt blive til en lidet ønsket konkurrent.
Vær opmærksomme på at give den ældste lov til at give udtryk for sin utilfredshed med lillebror – f.eks. ”gid lillebror aldrig var kommet” – selvom det kan være fristende at korrigere.
Prøv også at tilbringe tid sammen med børnene hver for sig, så den ældste ind imellem kan få sit behov for uforbeholden opmærksomhed dækket.
Det kan også være en god idé at læse nogle bøger om det at have en lillebror/søster med den ældste for at få et neutralt udgangspunkt for at snakke med ham om jeres situation.
Hilsen Suh

Jeg er overvægtig
Kære Suh
Mit problem er, at jeg desværre er meget overvægtig. Jeg har prøvet alverdens kure, men det har ingen (langvarig) effekt på mig. Jeg er efterhånden parat til at prøve hvad som helst. Tror du, psykologsamtaler kan hjælpe mig?
Hilsen K.P.

Kære K.P.
I forhold til problemer med overspisning er fokus på kost og diæter ofte ikke nok i sig selv. Overspisning skyldes nemlig ofte psykologiske faktorer. Et stort indtag af mad kan f.eks. hænge sammen med et lavt selvværd og her have en trøstende funktion. Hvis man har problemer med nærhed, kan det have den ubevidste funktion, at man ligefrem fysisk distancerer sig til andre mennesker. O.s.v.
Ved at få bearbejdet de evt. psykologiske årsager, der er til overspisningen, kan man langt bedre få brudt med det gamle mønster. At supplere en traditionel slankekur med psykologsamtaler synes jeg derfor er en rigtig god idé.
Hilsen Suh

Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen, Nordgårdsvej 109, Tune, 4000 Roskilde
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk

Breve til Suh skal være skrevet med henblik på at offentliggøres.
Ikke alle breve offentliggøres. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk