Lars spiller munk
Rollen som kristen munk har givet Lars en enestående indsigt i kristendommens historiske plads i samfundet – og hvorfor man vælger at blive troende i dag.- Levende rollespil styrker tolerancen overfor religion og gør det lettere at sætte sig i sin næstes sted, mener Lars, der har spillet både munk og præst i levende rollespil for unge og voksne.
Lars Kjær er 23 år og historiestuderende med 1100-tallets England som speciale.
Han har spillet rollespil i mere end otte år og de seneste år flere gange påtaget sig rollen som repræsentant for middelalderens kirke i skikkelse af en cisterciensermunk og en tempelridderabbed.
Og det har givet ham et helt nyt syn på kirken og på, hvordan kristendom og rollespil kan forenes til gavn for begge parter.
Første gang, Lars for alvor kastede sig over rollen som troende kristen, var i sommeren 2004 til scenariet Heltedåd og brudefærd, der blev holdt på Forlev Spejdercenter ved Skanderborg.
– Det fantastiske ved levende rollespil er indlevelsen i en anden verden og en anden personlighed. Og det var en meget berigende oplevelse at spille munk i et kloster og mærke den sikkerhed, munkene havde, fortæller Lars:
– Munkene havde den her meget stabile tro på, at det, man gør, er rigtigt. Hele din dag er ordnet efter et system, der er Gud velbehageligt.
– Ved at spille en stabil og rolig rolle som munk har jeg fået en meget større forståelse for, både hvorfor folk er religiøse, og i særdeleshed hvorfor de valgte munkelivet.
For at gøre stemningen i munkeklosteret så realistisk som mulig var der syv daglige bønner og messe – alt sammen på latin og alt sammen lært udenad – det var ret langt, som Lars forklarer det, og det må det også have været for menigheden – de skulle stå op under hele messen.
Det lille kloster bestod af otte munke med hver deres faste opgaver, og selvom måltiderne og de daglige bønner var spændende, var det indsigten i det helt almindelige hverdagsliv og indsigten i munketilværelsen, der toppede oplevelsen for Lars:
– Alle var enige om at hjælpe hinanden med at leve det gode liv i så høj grad af overensstemmelse med Guds ønsker som muligt. Og det har givet mig en større forstålse for for, hvad det vil sige at være troende, og hvorfor man er troende.
Lars er hverken døbt eller konfirmeret, men det har ikke forhindret ham i at påtage sig rollen som troende netop for at udfordre sig selv og lære kristendommens rødder bedre at kende. Hans roller har heller ikke gjort ham mere religiøs, men gjort ham mere tolerant overfor anderledes tænkende.
I foråret 2005 var der igen bud efter Lars og hans kvalifikationer til ungdomsscenariet Prinsessens Helte nord for Århus, hvor billederne i denne artikel stammer fra.
Her skulle han være abbed i et stort kloster med over 20 spillere, bestående af både munke, nonner og tempelriddere. Ikke nogen let opgave, men Lars var med sine tidligere erfaringer godt rustet til opgaven, der i alt havde 200 spillere, de fleste af dem unge i konfirmationsalderen.
– Vi portrætterede den middelalderlige kirke, ikke den moderne katolske kirke eller Folkekirken – og det gjorde vi et meget stort nummer ud af at fortælle folk, forklarer Lars:
– Vi lavede en loyal fortolkning af middelalderkirken ved ikke at være fanatiske heksebrændere, men dybt troende og fromme mennesker. Også selvom kirken i middelalderen udvikler sig til at have mindre respekt for afvigere.
– Min dagsorden var netop at inspirere folk til at søge viden – men ikke at prøve at omvende nogen. Og mange kom glade bagefter og sagde, at det var spændende at prøve at være middelalder-kristen.
– Tror du, at kirken kan bruge rollespil til at tiltrække unge i konfirmationsalderen?
– Der er ingen tvivl om, at rollespil er en voldsomt populær leg, og alene i Århus deltager 800 børn og unge hver måned i det største faste arrangement første søndag i måneden.
– Rollespil er en god måde at formidle forskellige oplevelser. Man kan inspirere folk og lære folk ting på en måde, så de tænker: Nååh, nu forstår jeg, hvad det er, de mener. Det, at opleve tingene på egen krop er en meget bedre måde at lære på, end at høre noget fra en bog, mens du sidder ned.
– Jeg har selv fået en helt anden forståelse for, hvad det er at være troende efter i fire dage at have levet et liv, hvor troen var en central del af det at tænke verden, drage slutninger og bede otte gange om dagen, slutter Lars.
