Skriv til Suh
Vi vil så
gerne hjælpe
Kære Suh
Jeg skriver til dig for at få et godt råd. I vores menighed har vi et rigtig godt fællesskab, og alle er naturligvis som udgangspunkt velkomne i dette fællesskab. Desværre har vi i det sidste stykke tid haft problemer i forhold til nogle af dem, der kommer hos os, som har visse sociale problemer, jeg tror måske endda den ene af dem er psykisk syg. Vi vil enormt gerne rumme disse folk og lade dem mærke, at de er velkomne og værdifulde, men til tider kan det være svært at integrere dem i fællesskabet.
Hilsen J.K.
Kære J.K.
På den ene side er mennesker med udtalte sociale problemer eller psykiske lidelser lige så værdifulde som alle andre mennesker og bør derfor også være lige så velkomne i kirken og i vores fællesskab som enhver anden.
På den anden side er det et faktum, som vi må forholde os til, at de har andre behov og grænser end de fleste, og at vi derfor ikke altid udelukkende kan have en helt almindelig relation til dem som til de fleste andre.
Den store udfordring er derfor at møde disse mennesker med kærlighed og venlighed og også bære over med dem nogle ekstra gange, men samtidig sørge for at opretholde retningslinierne for almindelig social omgang.
Hvis dette sidste ikke gøres på grund af misforstået hensynstagen eller overdreven overbærenhed, kan en eller to personer komme til at fylde alt for meget i et fællesskab og indirekte tyrannisere en hel gruppe af mennesker. Flere i menigheden får måske derfor lyst til helt at trække sig fra fællesskabet, mens de pågældende personer bliver mødt med stor modvilje. Resultatet er altså skidt for alle parter.
Jeg vil derfor råde dig til sammen med din præst/forstander at lægge en plan for, hvordan I kan møde de pågældende personer med venlighed og imødekommenhed, men samtidig helt tydeligt fastholde og håndhæve nogle meget klare retningslinier for både opførsel og omgangstone, når de er sammen med jer. På denne måde er I med til at gøre det ordentligt for både de pågældende personer og de resterende menighedsmedlemmer.
Hilsen Suh
Vi er gået i stå
Kære Suh
Min mand og jeg har været gift i mange år. Vi har det overordnet godt sammen, har to skønne voksne børn, men nogle gange kan jeg godt føle, at vi er gået lidt i stå. Har du nogle generelle gode råd til, hvordan man kan bevaregnisten i sit ægteskab og holde det velfungerende?
Hilsen Konen
Kære Kone
Hvor er det dejligt, at du har lyst til at gøre en indsats for at opretholde et godt ægteskab. Alt for mange glemmer, at det er noget, man selv har en indflydelse på, og står passivt og ser til, mens ægteskabet forfalder omkring dem.
Nogle gode råd er:
Evaluer løbende dit ægteskab, som du netop gør: tal sammen om, hvad der er godt, og hvad der kunne være bedre.
Sørg for at sætte tid af til at gøre ting sammen og opsøg gerne nye oplevelser sammen.
Omvendt: gør ikke ALT sammen giv hinanden lov til at have interesser og tid for sig selv. På den måde kan man bringe ny inspiration ind i forholdet.
Vær ærlige overfor hinanden, og snak om det der er vigtigt for jer hver især også det, der gør ondt.
Der kunne siges meget mere om denne sag, men her er lidt at starte med.
Hilsen Suh
Min veninde undviger
Kære Suh
Jeg har en veninde, som jeg tror, har en spiseforstyrrelse for hun bliver tyndere og tyndere og spiser næsten ingenting. Jeg har prøvet at stikke lidt til hende, men hun undviger emnet, og jeg ved ikke helt, hvor slemt det er. Hvordan kan jeg bedst hjælpe hende?
Hilsen Veninden
Kære Veninde
Det er rigtig fint, at du prøver at snakke med din veninde om det. En spiseforstyrrelse er et symptom på, at der er noget galt, og det vil være rigtig godt for hende, hvis hun kunne snakke med nogen måske dig om det der tynger hende.
I sidste ende er det ikke dit ansvar, om hun spiser eller ej, men hvis du bliver ved med at have mistanke om, at det er sådan det står til, synes jeg, du skal konfrontere hende direkte med det. Sig, at du gerne vil støtte hende, men at det er vigtigt, at hun får stoppet det.
Bliver hun ved med at benægte, eller vil hun ikke snakke med dig om det, og du er alvorligt bekymret, synes jeg du skal henvende dig til hendes forældre og sætte dem ind i sagen.
På den måde giver du dem mulighed for at gribe ind, inden det udvikler sig alt for meget, og du står ikke længere med det hele selv.
Hilsen Suh
BARSELSORLOV: I juli-august bestyres
brevkassen af psykolog Christina Ditlevsen.
Skriv til psykolog@udfordringen.dk – eller
Brevkassen, Udfordringen,
Box 110, 6070 Christiansfeld
