Nyt netværk vil være et fyrtårn i dansk kirkeliv

For tredje gang på et år er et nyt kirkeligt netværk på vej – denne gang for at modvirke splittelse i Folkekirken.Først dannede en række præster et netværk, som kritiserede regeringens udlændingepolitik. Så kom Islam-kritisk Netværk, som foreløbig har samlet 113 folkekirkepræster og teologer. Og søndag den 27. august bliver et nyt Evangelisk Luthersk Netværk officielt sat i søen.

Sognepræst Henrik Højlund er valgt som formand for det nye Evangelisk Luthersk Netværk

Netværket er etableret af en række enkeltpersoner fra den såkaldt kirkelige højrefløj, der bl.a. tæller Indre Mission og Luthersk Missionsforening. Både præster og lægfolk kan tilslutte sig netværket, der har været i støbeskeen, siden en kreds af cirka 40 personer satte sig sammen for halvandet år siden.
– Der kom et par dråber, som fik bægeret til at flyde over, siger netværkets formand, sognepræst Henrik Højlund og nævner beslutningen om at velsigne homoseksuelle parforhold i flere af landets stifter. Og derefter sagen om Thorkild Grosbøll, der åbent bekender, at han ikke tror på Gud, men alligevel har fået lov til at fortsætte som præst.
Netop de to sager er eksempler på, hvordan elementære kristne sandheder bliver fortiet, fordrejet og fornægtet i Folkekirken, mener netværket. Det ønsker at være et fyrtårn, der vedvarende kaster lys over Bibelen og Folkekirkens lutherske bekendelse.

– Når Folkekirkens ledere lader hånt om, hvad Guds ord siger, må Kirken med stort K rykke sammen og selv udpege ledere, som vil lede Kirken ud fra Bibelen og kirkens bekendelse, siger Kurt Dalsgaard, der er med i netværkets ledelse.
– Jeg håber, at det nye netværk må være med til at binde lutherske kristne i Danmark sammen, så resultatet af Folkekirkens læremæssige svigt ikke må føre til, at Guds kirke splittes i atomer, og at vi sidder i hver vores isolerede menighed og kæmper for livet.
Også Henrik Højlund mener, der er brug for en vedvarende klar røst ud fra et evangelisk luthersk standpunkt. – Ingen ved, hvad Folkekirken faktisk står for. Det er som at gå ind i en urmagerbutik for at få at vide, hvad klokken er. Dér ser man 320 ure, som alle sammen viser noget forskelligt, siger han.
Netværkets formand understreger dog, at netværket for ham ikke er det første skridt på vej ud af Folkekirken.
– Sådan kan det fremstå for nogle, men for mig og andre vil det være et skridt i retningen af at blive i Folkekirken med frimodighed.

For at præcisere netværkets opfattelse af sand kristendom har folkene bag formuleret en såkaldt Odense-erklæring, der skal læses op i forbindelse med åbningsarrangementet i Odense den 27. august.
Erklæringen er en ny formulering af Folkekirkens bekendelsesskrifter, og her hedder det blandt andet, at ”Gud er uafhængig af vores tro og eksistens”, og at ”Gud ikke blot er et ord for noget, der er til eller sker mellem os mennesker.”
Det fastslås, at Bibelen er Guds ord og derfor den eneste absolutte autoritet i alt, hvad der angår kristen tro, lære og liv. Og at Bibelens grundlæggende og konkrete etik ikke skal skæres til efter skiftende tiders moralopfattelser.
”At tage Guds navn til indtægt for handlinger, der strider mod Bibelens konkretisering af, hvad kærlighed er, er et angreb på kirkens identitet som kristen kirke,” hedder det med henvisning til netop debatten om kirkelig velsignelse af homoseksuelle forhold.

Indtil nu har Evangelisk Luthersk Netværk først og fremmest været et samtaleforum, men det er ikke tanken på længere sigt.
Formanden forestiller sig netværket som en aktiv del i den kirkelige debat. Desuden er der planer om et landsdækkende stævne hvert eller hvert andet år.
Et af de mere kontroversielle tiltag på netværkets aktivitetsliste er tilbuddet om at tilslutte sig et alternativt eller supplerende åndeligt tilsyn.
Tilbuddet er først og fremmest henvendt til valgmenigheder og frimenigheder, men også almindelige sognepræster kan gøre bruge af muligheden.
I Folkekirken er netop tilsynet biskoppernes domæne, og Henrik Højlund erkender, at der i tilbuddet ligger en kritik af det eksisterende tilsyn. Han understreger dog, at netværket ikke har i sinde at tage embedet fra biskopperne, og han håber, at biskopperne vil se initiativet som en udfordring til selvransagelse.
Efter den officielle stiftelse den 27. august vil det være muligt for alle enkeltpersoner, der kan godkende netværkets grundlag at tilslutte sig.

Ikke overraskende møder det nye netværk kritik fra andre fløje i dansk kirkeliv.
Flere kirkelige iagttagere betegner over for Kristeligt Dagblad netværkets udmeldinger som indforståede, negative og uigennemskuelige. Og biskopperne Karsten Nissen og Søren Lodberg Hvas frygter, at Evangelisk Luthersk Netværk vil forårsage splittelse i Folkekirken, selv om det netop er, hvad netværket gerne vil undgå.
– Med endnu et kirkeligt netværk kan man være bekymret for, om der kommer en splittelse indadtil i Folkekirken, som svækker den. Hvis folkekirkens præster isolerer sig i hvert sit netværk, hvor man afgrænser sig fra alle andre, er det ikke fremmende for det folkekirkelige fællesskab, siger Søren Lodberg Hvas til avisen.
Mindre bekymret er Roskildes biskop Jan Lindhardt, der glæder sig over, den konservative del af Folkekirken nu har meldt ud, hvor den står. Men den såkaldte Odense-erklæring ændrer intet, fastslår han.
– De tager deres dansetrin, og så er vi nogle, som har en anden rytme, siger Lindhardt.