Socialdemokrater: Skærpet tilsyn er i friskolernes egen interesse
Undervisningsministeriets håndtering af tilsynsføringen på den kristne
friskole Samuelskolen bakkes op af Socialdemokraterne.Dansk Folkeparti har gennem længere tid kritiseret Undervisningsministeriet for de mange tilsyn på Samuelskolen, der har medført, at skolen trues af lukning fra 2007.
Nu får ministeriet opbakning fra Socialdemokraterne. Uddannelsesordfører Christine Antorini siger til Udfordringen:
– Vi synes, det er meget vigtigt at fastholde tilsynsforpligtelsen. Vi har i forløbet ikke haft nogen grund til ikke at have tillid til, at ministeriet har håndteret sagen korrekt i forhold til de procedurer, der er for skærpet tilsyn og evt. beslutning om at lukke en friskole. Vi tager derfor evt. indstillinger om lukninger på baggrund af skærpede tilsyn til efterretning.
Christine Antorini påpeger, at det skærpede tilsyn på sigt kommer alle friskoler til gavn:
– Det er i friskolernes egen interesse, at der er et eksternt tilsyn, når der opstår problemer på enkelte skoler. Det er med til at styrke tilliden til alle de andre friskoler, som laver et fint stykke arbejde.
Tore.