Boyzone-stjerne gemmer intimzone til ægteskabet

Shane Lynch, tidligere Boyzone-stjerne, er bekendende kristen og nægter at gå på kompromis med sin tro.De er nogle af verdens bedst betalte modeller. De har de største egoer, og de mindste bikinier. Men hvis producenterne af ITV’s reality show Love Island havde håbet på nogle frække scener, leveret af tidligere Boyzone-stjerne Shane Lynch, og de dyre damer, så blev de skuffede.

Da Shane på Love Island nægtede at dele seng med to kvinder, fordi det stred mod hans kristne overbevisning, skabte det megen debat

Den tidligere Boyzone-stjerne Shane Lynch overraskede alle ved at nægte at dele seng med to kvinder. Shane skulle have delt seng med Victoria Hervey og Sophie Anderton under reality showet Love Island. Han nægtede det, da det var i modstrid med hans kristne livssyn. Shane var den eneste i showet, der fik en énmands seng, og det skabte en del opmærksomhed omkring ham. Handlingen blev af mange opfattet som en gentleman handling. Shane har fået rigtig meget positiv respons og beundring for det. Mange har på hans hjemmeside skrevet, at han er en af de eneste mandlige stjerner, der ser kvinder som mennesker og ikke som sexobjekter.

Gjorde indtryk

Men det var ikke kun sine fans, Shane gjorde indtryk på med sit livssyn.
Da adrenalin-junkien og Jack Ass-stjernen Steve O fornærmede ballroom-dansemesteren Brendan Cole, var Shane den eneste, der var mand nok til at bryde ind og bede Steve om at stoppe.
– Det gjorde et ret stort indtryk på mig. Shane var den eneste, der var mand nok til at sige mig imod. Mit problem er, at jeg er selvcentreret og ligeglad med andre, Shane er min totale modsætning.
Shane tilføjer hurtigt:
– Jeg var nøjagtig ligesådan, før Jesus forandrede mit liv.

På rejse med Gud

Shane Lynch knæler i bøn på Love Island

Shane fortæller i et interview med New Life om sit liv efter mødet med Gud.
– I de sidste par år har jeg været på rejse med Gud. Jeg har rejst rundt og fortalt unge mennesker i klubber og i kirker om Gud.
Ud over at rejse rundt til kirker og klubber har Shane også lige lanceret sit eget tøjmærke, der hedder Evolution Fighters. Musikken fylder også stadig noget i hans liv, men der er ikke pt. planer om nogen nye udgivelser. Shane siger selv om den musiske side af sit liv.
– Jeg har med min musik ligesom med mit liv været meget søgende, jeg har været gennem pop, hip-hop og rock-genrene, før jeg fandt det, der lige er mig, nemlig irsk folkemusik. Jeg er gået tilbage til mine rødder. Jeg drømmer ikke om at blive den store sing-a-song-writer, jeg vil bare gerne have mine tekster igennem til folk, og det føler jeg, at jeg kan få gennem folkemusikken.

I tjeneste for Gud

Om sin rejse rundt til skoler og klubber fortæller Shane.
– Jeg er ikke nogen prædikant, jeg er et vidne, et vidne på, hvad der er sket med mig, og hvordan Gud har forandret mit liv. Jeg var en mand, der ikke fortjente Gud, på et tidspunkt var jeg ligefrem anti-Gud, jeg var imod alt, hvad han stod for.
Men da jeg nåede helt ned på bunden, var han den eneste, jeg kunne vende mig til. Gud tillod en som mig at blive en del af sin familie, han gav mig lov til at sige ja til ham, fortæller Shane.
– Jeg vil fortælle mennesker om den fantastiske rejse, jeg har været på. Hvordan Gud har hjulpet mig op igen gang på gang, at der ikke er nogen i hele verden, der ikke er gode nok til Gud. Der er mange, der siger til sig selv:
– Jeg er ikke god nok til Gud. Når jeg har fået løst det her lille problem i mit liv, kan jeg komme til ham.
– Det er helt forkert, for det første, vi har brug for, er Gud til at løse det lille problem. Mange tror, man skal være god for at komme til Gud.Sandheden er: Når vi kommer til Gud, gør han os gode.

Mand med mange talenter

Selv om Shane sikkert sagtens kunne få tiden til at gå med at tage rundt til kirker og klubber og fortælle om sit liv, er det langt fra det eneste, han laver. Som sagt laver han også stadig lidt musik.
Derudover er han skuespiller og racerkører, faktisk vandt han i 2003 en tredjeplads i R2 British GT Championship.
– Gud er med mig i alt, hvad jeg gør, uanset om det er som racerkører, skuespiller eller sanger.