Switchfoot aflyser til Glow
Switchfoot har aflyst deres Europaturné og dermed også deres koncert på Glow Festival fredag den 18. august.
Bandet, som havde aftalt 10 koncerter i Europa, har været nødt til at aflyse deres tur over Atlanten pga. sygdom i den nærmeste familie. Det fortæller arrangørerne bag Glow Festival. Det er første gang i den tid Switchfoot har været sammen, at de er nødt til at aflyse en koncert.
– Vi føler os lige så skuffede som mange af jer, og vi vil helt sikkert komme tilbage, så snart vi har mulighed for det, skriver bandet. Glow Festival arbejder i øjeblikket på at finde et alternativ til hovednavnet.
– Vi er dog rigtig glade for det program, vi allerede har og håber at se jer alle på dette års festival, selvom det bliver uden Switchfoot i denne omgang, siger Stefan Winther, der står i spidsen for festivalen.