Tema: Kristne kunstnere
Trodsalder eller
selvstændighedsfase
Galleri Emmaus fylder 3 år med fernisering
af efterårsudstillingen den 2. september.
Hvor mange forældre med et 3 årig barn har ikke oplevet blikke blandet med medlidenhed og opmuntring ledsaget af en bemærkning om at det bare er trodsalderen, når ungen smider sig hylende og skrigende eller leger Rasmus modsat.
Moderne tiders pædagoger har prøvet at dreje det hele i en positiv retning, og kalder det i stedet selvstændighedsfasen. Fasen, hvor det lille menneske for alvor skal definere sig selv, ikke mindst i forhold til omgivelserne.
Galleri Emmaus er en så interegret del af mit liv, at jeg indimellem selv føler mig i samme fase.
Det er en gevaldig trøst, at jeg får lov at være i barneforhold til Gud. Han har heldigvis erfaring fra en lang række andre børn til at kunne være tålmodig nok til både at lede, sætte grænser, trøste og udfordre mig.
Det er også en stor opmuntring, at Galleri Emmaus HAR fundet sin platform, og omgivelserne forholder sig åbent og positivt både til kunsten og tanken bag: At gøre den kristne tro synlig i hjem og kirke.
Gang på gang får kunstnerne og jeg tilbagemelding om, hvor glade køberne er for deres maleri. Malerierne bliver en synlig påmindelse om noget væsentligt i den kristne tro, og mange fortæller, at de aldrig tidligere har haft så mange naturlige samtaler i deres hjem om deres tro. Det samme gælder for kirker og sognegårde, hvor bestyrelser og menighedsråd udtrykker glæde ved at have kunst, der bygger på et evangelisk grundlag.
Galleri Emmaus er fortsat pionerarbejde for både kunstnerne og mig, men sammen pløjer vi Guds mark, strør sæden og beder om velsignelse for fortsat vækst.
