Hjælp din næste

Nogle tror, at livet som kristen er et glansbillede, men hverdags­livet fortæller noget andet. Derfor er det en gave, når alminde­lige mennesker hjælper hinanden med almindelige problemer i familien og i parforholdet, mener Karen Refsager, der er ny formand for Familier på vej. Langt de fleste parforhold, uanset om de er kristne eller ej, er i krise af og til. Sådan er livet, og det giver nogle udfordringer ind i de danske hjem, når Biblen ikke vejleder om planer for rengøring eller, hvordan børnene skal opdrages.– Kristne har svært ved at erkende, at de har problemer. Det er ikke en skam at have problemer, men det er en skam ikke at gøre noget ved dem, siger Karen Refsager, der er ny formand for den tværkirkelige forening Familier på vej.
Hun blander sig gerne i debatter, der interesserer hende. Og det gør debatter, der handler om mennesker. Om at være kristen familie i 2006.

– Vi er en kristen forening af mennesker, der gerne vil lytte, vejlede og blidt skubbe mennesker i nye retninger, så deres familieliv bliver en kilde til glæde. Vi kalder os Familier på vej, fordi vi går et stykke vej af livet sammen, forklarer hun.
Foreningens intention er at styrke danske familier ved at give dem nogle værktøjer til at håndtere dagligdagsproblemerne. Det sker typisk på den årlige sommerlejr eller på kurser i kirker og foreninger landet over.
– Vores erfaring er, at mange kommer langt med ganske almindelige løsningsforslag til almindelige hverdagsproblemer i parforhold og familie. Her ser Familier på vej en opgave i at møde mennesker der, hvor de er. Som Paulus, der taler om Gud på forskellige måder afhængig af, hvad det er for en menighed, taler vi også om familieliv på forskellig måde til forskellige mennesker.

Der er noget særligt over det fællesskab af mennesker, der i uge 30 holder ferie på Sommersted Ungdomsskole. Der er alle aldre, flere nationaliteter, singler, børn, par, enker, mødre og fædre.
De kender langtfra hinanden, men efter en uge har de fleste lært nye mennesker at kende, mens de får et serviceeftersyn på familieliv, parforhold og livet med Gud. Desuden er mange nådegaver blevet brugt til glæde og gavn for andre.
Her er plads til alle uanset tro, og man møder da også en bred vifte af det kirkelige og mindre kirkelige landskab. Forskelligheden skaber en basis for mange gode samtaler, og man får inspiration og bliver klogere på livet og hinanden, inden man tager hjem.
– I praksis betyder det, at når vi samles, står det den enkelte frit for, om man vil stå op og prise Gud, sidde ned eller lukke øjnene. Den enkelte må være nøjagtig, som han er, og der er mange måder at prise Herren på, smiler Karen.

Familier på vej er naturligvis klar over, at nogle mennesker har så komplekse problemer i parforhold og familier, at det kræver bistand fra psykologer, terapeuter eller f.eks. psykiatere. Og dem kan man så henvise til. Men samtidig er erfaringen, at rigtig mange kommer langt med en værktøjskasse i at håndtere parforhold og hverdag eller et erfarent menneske, der gider lytte.
– Vores forening tager udgangspunkt i det daglige liv, det gode og det, vi kunne have været foruden. Vi puster os ikke op og gør os bedre vidende. Vi vil gerne lytte, og vi vil gerne øse af erfaringer fra egne liv og blidt skubbe i nye retninger.
– De, der er gruppeledere på vores sommerlejr, har typisk været forskellige ting igennem i deres liv, siger Karen Refsager.
Hun mener, at alle mennesker engang imellem har situationer i deres liv, der er svære at håndtere, men at man, hvis man tør forholde sig til dem, kan se livet fra dybere vinkler.

– Gud uddanner os et langt stykke hen ad vejen, i det vi er igennem. Måske kan Gud først bruge en livserfaring om nogle år. Men da sidder vi måske netop i en snak med et medmenneske og kan nå ind til hende, fordi vi tidligere turde forholde os til de svære ting, der var i vore egne liv.
En rig erfaring er også, at har man delt liv med andre, har man ladet andre komme tæt på sig eller er kommet tæt på andre, så sker der specielle ting. Det kan være meget stærkt at dele liv.
– Vi har selv haft par til samtale engang imellem, og det er også berigende for os, fordi de problematikker i parforholdet, vi taler om, skal vi selv have et afklaret forhold til. Derfor giver opgaven som rådgiver stor bonus i eget liv også. Nogen gange er det jo, som om man skal navigere i kaos, smiler Karen.
– Kristne møder lige så mange problemer som andre mennesker, men de har bare et sted mere at gå hen med problemerne. Nemlig til Herren. Det er altid rigtigt at styrke sit gudsforhold, men problemer i ægteskabet kan overskygge gudsforholdet, og derfor er jeg sikker på, at det er i orden for Gud, at vi arbejder med vore ægteskaber og familier! Han gav principperne for familieliv og ægteskab, bl.a. at vi skal have respekt for hinanden, og at kvinde og mand skal supplere hinanden, ikke kriges.

Til daglig er Karen Refsager ansat som efterskolelærer på Skovbo Efterskole, der ligger mellem Ringsted og Køge. Skolen er en selvejende institution, der er tilknyttet Apostolsk Kirke. Karen underviser i fysik, kemi og biologi samt det nye fag ”DYNAMO”, en cocktail af kristendom, historie og samfundsfag.
Karen er gift med Niels på 25. år, og de har tre børn på 23, 19 og 16 år. For familien Refsager har de sidste otte sommerferier ofte indeholdt en uges sommerlejr med Familier på vej, og det er da også her, hun er blevet inspireret til at takke ja til posten som formand for den tværkirkelige forening.
– Foreningen ligger mig meget på hjerte, og jeg synes, vi har fået meget positivt med fra lejrene både til vores eget parforhold og værktøjer til at sætte os ind i andres liv. Det er vores oplevelse, at alle mennesker har erfaringer at give videre af, som kan lære andre noget ind i deres liv.
– Som efterskolelærer har jeg kontakt til mange hjem, og hold fast, hvor meget kunne have været undgået i familierne, hvis den enkelte havde kunnet håndtere familien, børnene og sig selv lidt bedre. Det er sådan nogle værktøjer, man kan lære på Familier på Vejs sommerlejre, siger Karen Refsager.

Karen Refsager og hendes familie er i mange år kommet i Apostolsk Kirke, hvor de ofte har været engageret i ungdomsarbejde, lovsang eller noget helt tredje. Familien har været ramt af sygdom og dødsfald i familien, så derfor har de valgt i en periode at træde tilbage og ”modtage fra Gud”, som Karen udtrykker det.
– Når ens alder forandres, forandres ens måde at håndtere sit gudsforhold på også. Vi har haft brug for ro og fordybelse på en anden måde end tidligere. Nu er vi vendt tilbage til Folkekirken og kommer i Karlslunde Strandkirke. I kirken nyder jeg at sidde og være i Guds nærhed, siger formanden, der gerne vil skabe fora, hvor det er okay at sige, at man har det skidt. Hvor man kan græde uden at tabe ansigt. Juble uden at virke latterlig. Hvor man kan være familier på vej.