Robert Bwalya har meldt afbud til bønnenatten

Den zambianske forkynder Robert Bwalya kommer ikke – som tidligere annonceret – til Evangelists bønnenat i Frederiksborgcentret i Hillerød fredag den 22. september.- Vi havde glædet os til at få besøg af Robert Bwalya og lovsangsgruppen fra Zambia, men de har desværre været nødt til at aflyse. Alt andet kører efter planen, oplyser koordinator Inge Skov fra Evangelist kontoret.
På bønnenatten medvirker Lena Løbner, Christian Hedegaard og Evangelist Lovsang – plus en række spændende gæster, bl.a. en flok svenske ”cowboys” fra Kingdomcenter i Sverige, samt sangeren og evangelisten Peter Holmsgaard, som er aktuel med cd’en ”To a Heart”.
Schwartz