Frygten behøver ikke overmande dig
Adams og Evas første reaktion på deres ulydighed var frygt. Da Adam og Eva »hørte Gud Herren vandre i haven, da dagen blev sval, skjulte Adam og hans hustru sig for ham inde mellem havens træer. Da kaldte Gud Herren på Adam og råbte: »Hvor er du?« Jeg hørte dig i haven og blev angst, fordi jeg var nøgen, og så skjulte jeg mig!« (1. Mos. 3,8-10).
Fra denne dag og indtil nu har det været sådan, at jo længere mennesket går i ulydighed mod Gud, jo mere fyldes det af frygt. Det omvendte er også sandt. Jo mere mennesket adlyder Gud, lærer om Gud og stoler på ham i enhver situation, jo mindre plads får frygten.
Frygtens universelle natur ses let ud fra den kendsgerning, at Herren Jesus selv så ofte opmuntrede sine disciple med ord som: »Frygt ikke, du lille hjord«, »Vær ikke vantro, men troende«, »Åh, I lidettroende« og »Jeres hjerte forfærdes ikke og være ikke modløst«.
Aldrig har frygtens universelle problem tidligere i verdenshistorien grebet så mange og forårsaget så megen ulykke i menneskers sind og legemer som i dag. Verdenssituationen bidrager ikke til fred og tro i dag, for den får mange til at miste tilliden og blive bange.
Nyhedsmedierne i vort land minder os til stadighed om brutalitet, krige, slagsmål, oprør, voldtægt og alle former for skræmmende adfærd. Der er kun yderst lidt, som i en gennemsnitsavis beroliger følelserne, men meget, som vil vende menneskets naturlige frygt til skræk.
Når verdenssituationen skaber en sådan ængstelse er det for et Guds barn en trøst at tænke på Jesu ord. »I skal komme til at høre krigslarm og krigsrygter. Se til, at I ikke lader jer skræmme« (Matt. 24,6). Selvom frygten er universel, behøver Guds børn ikke at være overmandet af denne ondskabsfulde følelsesmæssige ødelægger.
Tim LaHeye er præst og forfatter til bøger om sjælesorg og senest er han medforfatte til romanserien Ladt Tilbage, der handler om endetiden. Denne artikel er fra Tim LaHayes bog Kend dit temperament.