Venstre sidebanner eksempel

Menighed i Kullorsuaq har fået eget hus

I 2002 var Christian Hedegaard med et team på besøg i Kullorsuaq, den nordligste bygd i Upernavik Kommune.

Menigheden fra Kullorsuaq oplever ikke længere forfølgelse som i den første tid

I forbindelse med det fremstød blev en del troende, men det skabte samtidig problemer i bygden.
Den nye husmenighed oplevede ekstrem forfølgelse og masser af medieopmærksomhed i tiden efter kampagnen og især efter 18 menneskers dåb.
Efterfølgende har der været svære tider, og nogle faldt fra, men nu er der nye tider på vej, og tingene har ændret sig til det bedre. Der er en etableret menighed, der har tilsluttet sig Inuunerup Nutaap Oqaluffia (INO), Den Grønlandske Frikirke.

Besøg fra Nuuk og Ilulissat

I begyndelsen af september var John Østergaard, forstander for menigheden i Nuuk og sekretær for INO, samt Josef Mørck, forstander for menigheden i Ilulissat, på besøg i Kullorsuaq.
De kom dels for at indvie menighedens nye kirke, dels for at give undervisning i menigheden, der føler sig meget isoleret i det høje nord.
Den nye kirke er bygdens gamle sygeplejestation eller sygehus, som har været brugt til konsultation for syge. Ved hjælp af indsamling, salg af en hjemmeproduceret cd og støtte fra INO har man formået at købe huset, hvor der fortsat er brug for en handyman eller to for at få det helt i orden.
Josef og John ankom fredag den 8. september ved 14-tiden.

Indvielse efter
grønlandsk tradition

Allerede kl. 15 var der arrangeret møde med levende og medrivende lovsang.
Der var 11 til møde, bestemt ikke fuldt hus, som John Østergaard udtrykker det.
– De 11 fyldte godt, og lovsangen fyldte resten.
Efter mødet var der fællesspisning, og så fortsatte aftenens møde med 22 lokale kristne og indvielse af den nye kirke.
Der var gaver fra menighederne i Nuuk og Ilulissat. Det blev en højtidelig indvielse. John Østergaard foretog indvielsen på INO´s vegne, efter Den Grønlandske Frikirkes egen ritualbog.
Efter indvielsen var der igen masser af lovsang.
Lovsangen fylder meget i de grønlandske menigheder, sammen med dans og forkyndelse.
Gudstjenesten varede til kl. 23. De følgende dage var der flere møder, nogle varede op til syv timer.
Der var masser af forbøn, og mange oplevede synlige helbredelser.

Ingen uroligheder

John Østergaard siger til Udfordringen:
– Det var en unik oplevelse at være fem dage i bygden Kullorsuaq sammen med de troende og en bygdebefolkning på 400.
På intet tidspunkt mærkede vi optræk til uroligheder i bygden. Der er en anderledes stemning i bygden nu end tidligere.
De troende føler sig ikke længere forfulgt.