Esben ville være ”open-minded”

Jeg gik ned på gruset foran kirken og strakte armene ud. Jeg følte bare, at himmelen åbnede sig over mig. Jeg var sat fri. For halvandet år siden blev Esben inviteret med til et møde i Apostolisk Pinsekirke i Randers. Han tog med for at være ”open-minded”, men det ændrede hans liv for altid.Det var igennem hans gode ven David, at Esben fik kontakt med kirken.
– Jeg har kendt David, fra jeg gik i tiende klasse. Han var en af mine allerbedste venner, fortæller Esben.
På et tidspunkt flyttede David til Norge, og Esben tog op for at besøge ham.
Han skulle rejse sammen med Davids mor. Hun er personligt kristen og har været troende i 15 år.
– I bilen begyndte Lene, som Davids mor hedder, at fortælle mig om Gud og Jesus. Jeg lagde slet ikke mærke til, at hun snakkede om Gud, små-griner Esben.
– Men jeg kunne også godt lide hende, så det gjorde mig ikke noget, at hun fortalte om sin tro.
Turen gik godt, og Esben kom hjem og gik i gang med de afsluttende eksaminer i 3. g.

Men nu begyndte Davids storesøster Natasja og hendes mand Morten at snakke om Jesus med Esben.
Esben kendte godt Natasja og Morten og vidste, at de kom i en menighed.
En dag sagde Morten:
– Du skal da med til et møde.
– På det tidspunkt havde jeg ikke andet end fester med vennerne i hovedet. Men jeg sagde ja, fordi jeg syntes, det kunne være fedt at være lidt ”open-minded”, fortæller Esben.
– Det var en ekstrem stor oplevelse for mig at være med til det møde. Der var masser af lovsang, bøn, vidnesbyrd, profetiske udlægninger og tungetale.
– Jeg havde jo aldrig hørt tungetale før, så jeg troede faktisk, at det var sådan nogle super kristne, der talte aramæisk eller hebraisk, fortæller Esben grinende.
– Man kunne virkelig mærke på dem, at de havde fundet noget, der var ægte, og da Morten kort tid efter inviterede mig med til endnu et møde, sagde jeg ja med det samme.

Det næste møde, Morten inviterede Esben med til, var med den norske prædikant Jørgen Sand.
Han har været narkoman, men fandt Jesus og rejser nu rundt som evangelist.
– Under forkyndelsen sagde Jørgen Sand, at hvis der var nogen, der ønskede at blive frelst, kunne de komme op. Jeg gik op, for jeg ville gerne frelses.
– Jeg havde tidligere hørt om Jesus, men for første gang følte jeg, at jeg kendte ham.
Han bebrejdede mig ikke mit liv. Jeg gik op og knælede og tog imod Jesus som min frelser.

– Jeg havde det fantastisk den aften, det var meget naturligt for mig at gå rundt og give alle knus, vi var jo alle søskende i Jesus.
– Jeg gik ud foran kirken og strakte mine arme ud.
– Jeg kan huske fornemmelsen af, at himlen åbnede sig over mig. Der var ikke noget, der kunne røre mig, jeg var sat fri.
– Der stod en dame ovre på den anden side af gaden. Jeg havde sådan en lyst til at råbe over til hende, hvad det var, jeg havde oplevet, men jeg gjorde det ikke.

Det hele gik meget stærkt, og Esben indrømmer også, at han nogen gange havde lidt svært ved at forholde sig til det.
Men han tvivlede aldrig på Gud.
Kort tid efter mødet med Jørgen Sand tog Esben syv uger til Thailand.
Rejsen var bestilt, længe før Esben begyndte at komme i menigheden.
I Thailand tænkte Esben ikke ret meget over, hvad det egentlig var, han var blevet frelst til.
Men da han kom hjem fra Thailand, mærkede han behovet for at komme i en menighed. Nu kommer han trofast i Apostolisk Pinsekirke i Randers.
– Jeg kendte ikke til det at komme i en menighed før, jeg kunne ikke undvære det i dag.

Esben er den eneste i sin familie, der er troende kristen, og selv om hans forældre ikke direkte har sagt, at de er imod det, kan Esben godt mærke den afstand, der er blevet mellem dem.
Men Esben er ikke typen, der lader sig gå på af, at hans familie ikke er blevet frelst, han vil i stedet vidne for dem på alle måder, både gennem ord og handlinger.
For Gud er jo god, som han siger, han tager sig jo også af min familie, selvom de ikke er troende.