Fra sygdom Til sundhed

Du er velkommen til at skrive til mig og stille mig spørgsmål. Der vil blive bedt for alle brevemner. Ønskes en salvedug tilsendt,
medsend da venligst adresseret og frankeret svarkuvert.
Orla Lindskov Christensen, Anne Maries Vej 16, 9000 Aalborg

Brev:
Ægteskabet er ikke mere idyl
Kære Orla Lindskov
Måske er det et underligt brev, jeg nu skriver til dig.
Jeg er en kvinde på 34, og jeg trækker mig tit væk fra min mand på grund af hovedpine. Vi er begge kristne og har to børn. Vi har været gift i snart 10 år. Men ægteskabet er overhovedet ikke mere ”idyllisk” for mig. Jeg skammer mig faktisk over, at jeg bliver i det. Jeg er overhovedet ikke forelsket i min mand mere. Jeg synes, at hans opførsel overfor mig er blevet mere og mere underlig. Når han er irriteret eller bliver irriteret, så ”tjatter” han ud efter mig. Han slår ikke rigtigt. Men det gør ondt på mig både psykisk og fysisk. Hvis vi ikke var kristne, havde han nok slået mig rigtigt. Dvs. så ville han have været voldelig. Jeg har bedt ham om at lade være. Men så smiler han bare og siger, at det kun er kærlighedsklap. Jeg føler, at vores kristendom og ægteskabelige ”kærlighed” bliver båret af, at jeg nok har et næsten neurotisk behov for at ofre mig for min mand, mine børn og for menigheden.
Min første tanke med mit brev var, at jeg ville have dig til at bede for min hovedpine. Men for mig er det nu klat, at det snarere er mit ægteskab, der er på spil. Jeg ønsker selvfølgelig ikke, at vores ægteskab skal ende med skilsmisse. Men der må trods alt være nogle grænser for, hvor meget man skal finde sig i.
Kære Orla Lindskov, du kan sikkert forstå, hvorfor jeg vil være anonym med mit brev.
De bedste hilsener fra
”Y”

Svar:
Træd på bremsepedalen
Kære ”Y”
Hvor havde jeg lyst til at høre, hvad din mand ville sige, hvis han læste dit brev, som er et nødråb.
For nogen tid siden så jeg på TV en udsendelse, der rejste spørgsmålet om, hvorfor kvinder gentagne gange vælger ægteskab og parforhold med alkoholikere og voldsmænd, der ydmyger og mishandler dem.
Vi ved alle, at der i kærlighed er meget, der skal overvindes. Men at elske et andet menneske betyder ikke at acceptere det uden forbehold. Det tror vi måske, at vi kan, når vi befinder os i vores mest sværmeriske øjeblikke. Men det har aldrig været ægteskabets mening. Der er selvfølgelig også indenfor ægteskabet grænser for, hvor meget og hvad man skal finde sig i.
Jeg forstår godt, at din kærlighed til din mand har det svært. Hvad mon han ville sige til, hvis du gik og små-slog ham hele tiden?
I stedet for at du går og vender din vrede og frustration indad og får det dårligere og dårligere både fysisk og psykisk, så synes jeg, at tiden er kommet til, at du for alvor træder på bremsepedalen i forhold til din mand. Du lever jo i et ægteskab, hvor du gør dig selv til offer, og hvor din mand har bøddelens rolle. Du skal ikke under nogen omstændigheder blive ved med at finde dig i hans ”kærlighedsklap”. I mine øjne er det, han udsætter dig for, faktisk grov vold, måske ikke så meget i traditionel fysisk forstand, men i hvert fald psykisk, da det jo nedbryder din personlighed, din identitet og dit helbred.
Du må få din mand til at forstå, at hvis han ikke stopper med at slå, så er du nødt til at bringe dig uden for hans rækkevidde, hvilket vil sige, at du bliver nødt til at flytte hjemmefra. Det er selvfølgelig en meget stor og meget trist beslutning at skulle tage, især når I har børn. Men det er lige så slemt for børn at overvære dag efter dag, at deres mor vantrives, og at der er en dårlig ånd i ægteskabet. Jeg råder dig ikke til skilsmisse, for det er jeg ikke tilhænger af, og det er Bibelen heller ikke. Både Bibelen, men endda også det verdslige samfund opfatter ægteskabet som livsvarigt. Derfor må der også være en anden løsning. Skilsmisse bør kun anvendes som den absolut yderste nødløsning, hvor alt andet er slået fejl.
Der er noget, jeg synes, du/I skal forsøge, inden du gør alvor af at flytte hjemmefra.
Jeg synes, det kunne være en ide, at du forelagde din situation for en sjælesørger eller for din praktiserende læge. Denne kunne så indkalde dig og din mand til en samtale. Det drejer sig jo også om at finde ud af, hvorfor opfører din mand sig, som han gør, hvad foregår der i hans hoved. Han har brug for hjælp. Hvad forårsager de aggressioner, som han lader gå ud over dig?
Orla Lindskov

Brev:
Jeg overlevede
Kære Orla
Jeg takker Herren for at han er med dig og velsigner dig. For snart 3 år siden var jeg udsat for en voldsom ulykke. Nogen forgiftede mig med gas for at røve i min lastbil. Jeg kunne have været død, men overlevede. Herren var mig nådig.
Jeg har stadig mèn. Men i dag er jeg arbejdsdygtig. Dog har jeg stadig stærke smerter i mit hoved. Herren viste mig nåde, da min elskede farfar bad for mine smerter. Mine smerter aftog nemlig væsentligt. I dag er min farfar en Guds mand hjemme hos Herren.
Vil du, Orla, bede for mig. Herren er med os altid, lige meget hvad vi står i.
Med kærlig hilsen
Signe Kirkebjerg

Svar:
Herren er med os
Kære Signe
Jeg vil selvfølgelig bede for dig, og det tror jeg også, at mange af Brevkassens læsere vil. Jeg husker beretningen om, hvad du havde været udsat for fra nyhederne over TV for tre år siden.
Onde ting kan ske i vores liv. Men som du også er inde på: – de onde ting sker ikke, fordi Herren har forladt os. Det er, som du skriver: – ”Herren er med os altid, lige meget hvad vi står i.” – Dine ord rummer en stor visdom, som det er værd at huske under livets forskellige hændelser på godt og ondt.
Orla Lindskov

Brev:
Hvad betyder psykosomatisk?
Til Orla Lindskov
Mellem venner kom vi til at tale om psykosomatiske sygdomme forleden aften. Vi havde stort set alle prøvet at have lidelser og være syge, hvor lægen så efterfølgende ikke kunne finde ud af noget. Kunne du kort beskrive, hvad psykosomatisk sygdom er.
Vennerne

Svar:
Et meget omfattende emne
Kære venner
Jeg skal prøve at beskrive det kort. Men det er et meget omfattende emne, så min beskrivelse bliver ikke fyldestgørende. Der er faktisk heller ikke enighed om definitionerne blandt læger og psykologer. Nogle mener, at al sygdom er psykosomatisk. Det er der så andre, der ikke mener.
Men i dag går udviklingen nok i retning af, at der er et flertal, der mener, at alle sygdomme et eller andet sted er psykosomatiske. Tidligere kaldte man kun de sygdomme for psykosomatiske, hvor lægerne ikke kunne finde en fysisk årsag. Så sagde man, at det var nerverne, der var noget i vejen med.
Min mening er, at det ikke så meget er de omstændigheder, vi lever under, der gør os syge og giver os problemer. Det er mere den måde, vi betragter omstændighederne på. Vores sinds indstilling er faktisk tilstrækkelig til både at forvandle helvede til himmel og himmel til helvede. Det hele afhænger af, hvordan vi vælger at tænke.
Sammenhængen mellem vort sinds indstilling og sygdom er faktisk bemærkelsesværdig. Mange lever, arbejder og opfatter sig selv som vældig raske, også selv om de faktisk lægeligt bedømt er syge. Andre opfatter sig selv som syge selv om de lægeligt bedømt er vældigt raske.
Det gode kan ifølge Jesus ske i vores liv, hvis vi bevarer et billede af det i vores sind og bakker det op ved hjælp af tro. Han sagde, at det vi tror, kommer til at ske. Derfor skal vi være varsomme med, hvad vi tror.
Venlig hilsen
Orla Lindskov

Min oplevelse:
Ingen problemer
Kære Orla Lindskov
Med hensyn til min galdesten har jeg stort set ikke haft problemer, siden jeg fik tilsendt salvedugen. Tak for dit gode arbejde for Herren og tak for din forbøn for mig.
A.P.
Jylland