God start for ny frikirke
14 unge ildsjæle fra Pinsekirken
i Hobro står bag Støvrings nye frikirke.
De unge ønsker at skabe en levende kirke til borgerne i Rebild kommune. Søndag den 19/11 begynder de at holde ugentlige møder i Stubhuset på Grangårdsvej. Men allerede den 10. 11. november havde Støvrings frikirke deres første møder på Motel Shell.
– I Rebild Kommune er der så godt som ingen levende kristne kirker eller fællesskaber, siger pastor Claus Hermansen fra Pinsekirken i Hobro, som Støvring frikirke er en del af indtil videre.
– Derfor har vi længe drømt om at nå længere ud med det kristne budskab end blot til vores egen by. Vi føler nemlig et ansvar for at formidle levende kristendom til hele Himmerland.
Aviaja Bonde