Tjenere

Her i Afrika, hvor jeg for tiden opholder mig, er tjenere virkelig en prøvelse. Danske tjenere er rene engle. Ja, selv svenske tjenere er høflige i sammenligning.Her snakker vi ikke om mandlige tjenere på dyre turisthoteller, som har lært at være høflige, selv om de ikke kan li’ turister.
Nej, jeg snakker om kvindelige tjenere på jævne restauranter, hvor afrikanerne også selv har råd til at komme.
Det første er deres sjokkende måde at komme hen til bordet på, mens de slæber deres plastiksandaler efter sig. Slæb-slæb.
Så står de og kigger ligegyldigt ud i luften, indtil du siger noget. Hvis du spørger efter et menukort, sukker de opgivende med himmelvendte øjne og sjokker ud efter et. Hvis de kommer tilbage, slænger de et forslidt fotokopieret kort på bordet uden større elegance og venter uinteresserede, mens de piller næse. Spørger du, hvad man kan få, remser de træt de tre-fire retter op: Kød, fisk, lever, kylling.
Hvis du spørger, hvad de anbefaler, svarer de slet ikke eller siger rent ud, at de jo ikke kan vide, hvad du vil have. Og det er jo rigtigt nok.
Når du bestiller, har de det alligevel ikke i dag, hvilket de selvfølgelig ikke beklager. Det rager jo ikke dem, hvad kokken roder med. Og selv får de den samme kedelige ret både til morgen- og aftensmad.
Du kan vælge mellem pommes frites og plantain – det sidste er en slags bananer, som du hurtigt bliver træt af. Så du tager for 27. gang deres bløde pommes frittes.
Nu spørger jeg, om jeg kan få sovs til.
Sovs? gentager de irriterede. Ja, det er jo lidt tørt… Så?
Nu siger de nej, eller de går med til at spørge kokken, om han gider. Hvis man er heldig, får man en sovs af maggi, løg og fedt. Ellers en klat ketchup eller majonæse.
Maden er blevet kold, og selv om man siger høfligt tak, siger de ikke velbekomme.
Måske skyldes deres optræden, at de som regel bliver nedladende behandlet af deres egne landsmænd, der ser på dem som en moderne udgave af slaver.
Forleden fik jeg en rådden fisk, og i øvrigt var der næsten ingen kød på benene. Jeg vidste, at det ikke var tjenerens skyld, og selv om hun ikke ville sige tak, gav jeg rigelige drikkepenge, mens jeg indigneret bad hende hilse kokken og sige, at det var den værste fisk, jeg nogen sinde i mit liv havde fået.
Så næste gang spytter han nok i min sovs…