To slags kærlighed
Verdensberømt engelsk sanger og forfatter
I elskede, lad os elske hinanden,for kærligheden kommer fra Gud. Enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud. Den, der ikke elsker, viser derimod, at han ikke kender Gud – for Gud er kærlighed. Gud viste, hvor højt han elsker os, ved at sende sin eneste Søn til verden,for at vi skulle få liv ved hans forsonende død. Kærligheden består altså ikke i, at vi elsker Gud, men i, at Gud elsker os, og at han har sendt sin Søn som soning for vore synder. Kære venner, når Gud elsker os, bør vi også elske hinanden.
Kærligheden erfrygtløs; den fuldkomne kærlighed driver al frygt bort. Frygt forudsætter nemlig en forestilling om straf og den, som frygter, er endnu ikke nået frem til kærlighedens fuldkomne mål. Vi elsker Gud,fordi han elskede os først. Hvis nogen siger: »Jeg elsker Gud«, men hader sin bror, så er han en løgner. Hvis han ikke elsker sin bror, som han kan se, hvordan kan han da elske Gud, som lian aldrig har set? Fra Gud har vi dette bud: Den, der elsker Gud, skal også elske sin bror.
(1 Johs. 4,7-11;18-21)
Når du tænker over det, er det næsten en uforskammethed at prøve at føje noget til, at forklare eller endda udlægge nogle af disse bibel-tekster, fordi de så afgjort er nok i sig selv. Du har ikke brug for mig eller nogen anden til at hjælpe dig med at forstå.
Muligvis er det eneste, jeg kan give, en undskyldning. En undskyldning for med talløse sangtekster at bidrage til den ide, at kærlighed udelukkende er en pladdersentimental og skrøbelig følelse, som vi bruger og slipper ved mindste foranledning, og som vi faktisk slet ikke har nogen kontrol over.
Desværre er ordet blevet så misbrugt og nedvurderet, så det kan være nødvendigt at se nærmere på det i den mest storstilede definition, der nogen sinde er givet af kærlighed, nemlig ii. Korinterbrev, kapitel 13. Hvis du har en bibel, så kig efter og brug det på disse få vers fra Johannes berømte kapitel.
Du vil så opdage, at Guds kærlighed til os ikke er omskiftelig eller usikker, tilbøjelig til at fordufte ved det mindste tegn på utroskab fra vores side. Faktisk er den overhovedet ikke afhængig af vores indstilling. Guds kærlighed er betingelsesløs, fuldstændig forpligtet og aktivt interesseret. Om vi ønsker den, modtager den eller tilmed besvarer den det er altsammen uden betydning.
Kendsgerningen er, at den findes og er rettet mod hver eneste af os personligt. Og for os kristne er det netop den slags kærlighed, vi må vise over for hin¬anden. Vi må elske, også selv om vi ikke nødvendigvis bliver elsket igen. Vores kærlighed må være varig og pålidelig. Vores kærlighed har ikke noget med følelser eller floskler at gøre, men den er medlidende og praktisk, den lader sig engagere, den bringer ofre og tager imod stød.
Hvis vi siger, vi elsker Gud, skriver Johannes, så er vi løgnere, hvis vi ikke afspejler i det mindste et glimt af guddommelig medfølelse med dem, der er omkring os.
Jeg ved ikke, hvordan du har det, men det får i hvert fald mig til at stoppe op.
