Giv ikke Gud skylden
Når du bliver fristet, skal du ikke sige: Jeg fristes af Gud. For Gud lader sig ikke friste af det onde, og han udsætter helle ikke nogen for fristelser. Fristelser kommer, når man drages og lokkes af sit eget begær. Og giver man først efter for begæret, bliver synden levende, og den onde handling føres ud i livet. Når synden derefter har nået sit fulde mål, fører den til død. (Jak. 1,13-15)
Engelsk pop-musiker og forfatter
Det ser for mig ud, som om Satan kommer meget nemt om ved det, når det drejer sig om at tildele skyld. Når tingene går galt, farer vi i flint over for Gud, over for sociale forhold, over for familieforhold, alt andet end det ondes rod, som er Djævelen selv.
Hele emnet, det onde i alle dets bedrøvelige og mangeartede former – lidelse, vold, fattigdom, had, undertrykkelse og så videre – er så vanskeligt at finde sig til rette med, og nogle kristne er tilbøjelige til at være ufølsomme, alt for flygtige og naive i deres forklaringer og fordømmelser.
Men selv om det er tåbeligt at overforenkle og farligt at gøre os selv til dommere over andre, kan vi være sikre på, at den ansvarlige for al den ødelæggelse og fornedrelse af vores verden ikke er Gud, men Guds fjende. Det gør en enorm forskel at vide, hvem vi kæmper imod. Det er kun, når vi er klar over, hvem fjenden er, at vi kan planlægge vores kamp mere effektivt og i det mindste vende vores angreb og vores modstand i den rigtige retning.
Jeg går ud fra, at mange af os føler os elendige, når vi slider og kæmper for at klare et eller andet problem i vores liv, og vi hele tiden kæmper mod den forkerte fjende. Måske er det vores viljestyrke eller vores selvkontrol, der prøver kræfter med en tilbagevendende fristelse eller vane, og vi finder, at det er en ensidig kamp.
Viljestyrke og selvkontrol har ikke en chance, og det er deprimerende og demoraliserende. Men prøv at betragte Djævelen som problemets kilde og at gøre de midler, Gud har, virksomme imod ham, så er det en helt anden historie. Denne gang er det Satan, der er på den tabende side, og som vil få det eventuelle knockout.
Hvis bare vi erkendte denne åndelige konflikt som en kendsgerning, er jeg sikker på, at det oftere ville lykkes os at klare ikke kun vores egne slagsmål, men også de nationale og de internationale. Så megen energi, tid og protest er rettet mod symptomerne på det onde, i stedet for at være brugt på at forstå og gå i krig med det, der er grunden til det!
Men tilbage til Jakob – og det er svært at indvende noget mod sandheden i hans ulykkelige afsnit: det begynder med tanken, der dukker op fra det ondes rod, så følger øjeblikket med eftergivenhed (måske er der ikke altid ret meget kamp!), og så, når tanken bliver til handling, er fristelsen blevet til synd, og en eventuel utilgivet synd resulterer i død og varig adskillelse fra Gud. Men ved Guds nåde er det ikke et forløb, der ikke kan undgås.
Fra Cliff Richards bog Jesus – dig og mig
