Nåden gør os alle lige
Jeg kan huske, at jeg som teenager hørte mange beskrivelser af, hvordan det ville være, når vi trådte ind ad Himmelens porte. Oven over porten, fik vi at vide, ville der stå: »Kom ind, hvem der vil.« Men hvis vi vendte os om, når vi var kommet gennem porten, ville vi se ordene: »Thi af nåde er I frelst.«
Amerikansk forfatter
Huset Habsburg havde regeret i Østrig-Ungarn siden 1273, og familien havde haft stor politisk indflydelse i Europa indtil 1. Verdenskrig. Da kejser Franz-Josef I af Østrig blev begravet i november 1916, var det den sidste store kejserlige begravelse, der blev sat i scene. Habsburgerne er begravet i krypten under Kapuciner-klosteret i Wien.
Den dag begravelsen fandt sted, var hele hoffet samlet, klædt i hvide klæder og med strudsfjer i hattene. Et militærorkester spillede dystre sørgemarcher og en hymne af Haydn. Kortegen snoede sig ned ad trapperne, der var oplyst af flammende fakler. Kisten var dækket af det kejserlige flag i sort og gyldent. Til sidst nåede hele kortegen frem til de svære jernbeslåede døre til krypten, hvor kardinal-ærkebiskoppen af Wien stod alene sammen med sit følge af kirkelige embedsmænd.
Lederen af processionen var hofmarskalen. Da han nåede frem til den lukkede dør og bankede på den med hæftet af sit ceremonisværd, fulgte han en ceremoni, man havde fulgt længere, end nogen kunne huske. – Luk op! beordrede han.
– Hvem kommer der? spurgte kardinalen fra den anden side af døren.
– Vi bærer de jordiske rester af hans kejserlige og apostolske majestæt, Franz-Josef I, af Guds nåde kejser af Østrig, konge af Ungarn, troens forsvarer, fyrste af Bøhmen, storfyrste af Lombardiet, Venedig, Styrgia… o.s.v. hele 37 titler på kejseren.
– Vi kender ham ikke, lød det fra kardinalen. – Hvem kommer der?
– Vi bærer de jordiske rester af hans majestæt, Franz-Josef I, kejser af Østrig og konge af Ungarn. (Denne meget forkortede form var det kun tilladt at bruge i yderste nødsfald.)
– Vi kender ham ikke, svarede kardinalen igen inde fra krypten. – Hvem kommer der?
– Vi bærer Franz-Josefs legeme, vor bror, en synder som os alle!
Derpå drejede de tunge døre på hængslerne og åbnedes, og Franz-Josef blev båret ind.
Thi af nåde er I frelst, af tro;
det skyldes ikke jer selv, Guds er gaven.
Fra David A. Seamans bog Nåde eller præstation
