Ferie med indhold
Dagbog fra Assisi

I maj sidste år tog Jan Due-Christensen sammen med sin kone Majbrit på en rejse til den smukke italienske middelalderby Assisi, der er et åndeligt center for kristne på tværs af kirkesamfund. Vi bringer her tanker og oplevelser fra Jan’s feriedagbog.

Jan og Majbrit Due-Christensen besøgte
sidste år i maj den smukke italienske by Assisi.

Afgang fra Kastrup kl. 10 præcis. Når lige at nappe et brugt eksemplar af Berlingske Tidende i gaden. De sædvanlige trængsler i verden, koncert med Ricky Martin i København og 3.000 hylende møer – samt en anmeldelse af en ny bog om Eva Braun, Hitlers elskerinde. Smuk, intelligent, rastløs og dødeligt forelsket i verdens værste tyran. Hmm…
Det umbriske landskab udfolder sig i umådeligt grønt. Assisi ligger klinet op ad en smuk bjergside omkranset af italiensk forår. Belissimo!
Indkvarteret på et birgittinerkloster i en behagelig gæstefløj. Til bords i spisesalen med en reformert præst fra Skotland, Tom Cuthell. Et år fra pensionen. En ældre Herrens tjener.
– Hvor mange gange har du været her?
– Er holdt op med at tælle. Dette er blevet mit åndelige hjem. Kom hertil på et sabbats-ophold – træt, åndelig udbrændt med en masse bøger under armen for at lade op. I mødet med stedet her og det åndelige liv forstod jeg, at det ikke var det, Gud ville. Jeg lagde bøgerne væk. En aften modtog jeg nadveren ved en messe. Jeg bad om nåde til at modtage Kristus i hele min sjæl. Da jeg vendte rundt for at gå tilbage til min plads, blev jeg gennemstrømmet af kraft. Jeg blev elektrificeret. Jeg faldt simpelthen i nådens baghold. Siden er jeg vendt tilbage mange gange.
– Ser du, Gud vil gøre os hele, fortsætter Tom.
– Frelse betyder at gøre hel. På engelsk siger vi: He made me whole. Symbol hedder på græsk symballo og betyder at samle, at forene. Hvad er så det modsatte? spørger den reformerte præst med et indgående blik.
Uden at have de indgående græskkundskaber ved jeg tilfældigvis, hvad svaret er.
– Diaballo!
– Nemlig, og det betyder at splitte, at dele. Dette er det diabolske, det sataniske og dæmoniske. På mine retræter oplever jeg indre samling – fysisk, psykisk og åndeligt. He makes me whole.

I klosterets kapel. Alene. Tænker på Tom Cuthells ord. Var det ikke Hitlers dæmoni? Han splittede sin verden. På den ene side et blodbad – på den anden side en civiliseret og normal tilværelse med en smuk elskerinde. Selv sproget blev splittet. Det hed ikke folkemord i nazityskland. Det hed Endlosung – den endelige løsning. Hmm…

Bøn: Herre lad mig falde i nådens baghold, blive hel og samlet i dig. Lad mit hjerte ville ét.

Alene igen i klosterets kapel. Mediterer over Jesu ord om Guds rige, der er som et sennepsfrø og dog vokser til et stort træ. Går op til den store basilika opført over de jordiske rester af Frans. Føler mig ikke hjemme i den enorme katedral, som Frans temmelig sikkert ville have været forfærdet over – hans enkle livsstil i frivillig fattigdom taget i betragtning. Fem millioner valfarter hvert år til dette sted. Franciskanermunke vrimler rundt i små flokke med tre knuder på bæltesnoren. Knuderne står for fattigdom, lydighed og kyskhed. Frans af Assisis liv fornyede det åndelige liv i hele Europa. I Danmark blev det til 26 klostre. Omsorgen for de fattige var med til at lægge grunden til velfærdssamfundet. Én mand – der lod sig invadere af Guds rige og blev et lille sennepsfrø – for derefter at blive til et stort træ til velsignelse for en hel verden.

Bøn: Gud lad dit rige invadere min sjæl!

Alene i kapellet. Funderer over franciskanermunkene. De smiler. De er muntre. De går snakkende gennem Assisis gader. Hvad har givet denne orden en sådan indflydelse og slidstyrke?
Måske har det med symballo at gøre. Frans forenede fromhed med munterhed, tradition med fornyelse, kontemplation med omsorg, ånd med krop og karakter med karisma. Frans blev for ikke få år siden kåret som helgen for økologi. Strømme mødes i denne lille, italienske munk. Derfor er han blevet et symbol, som stadig kalder på søgende sjæle.

Bøn: Herre, komme dit rige i dets fylde, højde, dybde, bredde og længde. Hjælp os til ikke at splitte dit rige, men at modtage det helt og fuldt.

Tom Cuthell er rejst til Palermo for at fortsætte sin retræte der. Paul Baczynski er vores nye bordfælle. En katolsk præst fra Perth i Australien. Et sted i 40´erne. Ungdommelig. Good looking. Vi får hans historie. Oprindelig perledykker. Økonomisk velbeslået. Ateist. Tom indvendig. Møder en spirituel pige med hang til stoffer. Ryger med på vognen. Hænger fast. Ender som stofmisbruger, men holder fast i sit arbejde og en ydre facade af et velordnet liv. Prøver uden held at forandre sit liv. Ser på Jesus som en taber – kan ikke bruge ham til noget. En fortvivlet nat. Ser Jesus for sit indre. Mærker pludselig en ild strømme ind i kroppen. Varm kærlighed fylder hele hans indre, og pludselig forstår han, at Jesus ikke var en taber – men døde i selvvalgt ydmyghed. Møder en ny dag som et forvandlet menneske. Bliver katolsk præst og opretter en hjælpetjeneste for stofmisbrugere. Har netop aflagt løfte til ærkebiskoppen i Australien om at leve resten af sit liv for de svage i samfundet. Overvejer at blive franciskanermunk. Er på en måneds retræte i Italien efter at have været tæt på udbrændthed.

Aften inden maden. Føler en tilskyndelse til at gå i kapellet. Paul sidder i stille bøn i fuldt ornat efter at have holdt messe for birgittinersøstrene. Vi er alene. Jeg går frem til alteret og beder om en velsignelse. Han velsigner mig, min familie og kirken. Han beder om, at Frans’s ånd må hvile over mit liv. Da han er færdig, beder han mig om en velsignelse og knæler. Pinsepræsten og den katolske pater forenes i bøn. Fra hver sin ende af kloden, fra hver sin tradition. Et helligt øjeblik. Symballo… i nådens baghold… Belissimo!