Eksklusivt interview med Switchfoot
– Om håndbold og regnvejrFredag den anden februar var der koncert i Silkeborg Musikhus. Artisterne var amerikanske Switchfoot. Switchfoot er kendt for numre som Dare You to Move og Only Hope fra filmen A Walk to Remember og Meant to Live fra Spiderman 2.
Som altid, når der sker noget stort, havde Udfordringen en udsendt medarbejder på stedet… Og denne gang var det ikke bare for at dele aviser ud efter koncerten.
Klokken er omkring 15.30, da jeg står af toget i Silkeborg.
Med kort tids varsel er et interview blevet sat i stand, mit engelsk er blevet støvet af. Jeg er bevæbnet med en kuglepen, en diktafon og en håndfuld knivskarpe spørgsmål.
Da jeg klokken 15.45 står i Musikhuset og har fundet manden, jeg har lavet aftalen med, får jeg at vide, at det er gået som det så ofte går, de er forsinkede.
Jeg sætter mig ned og giver mig til at vente… kl. 16.30 får jeg at vide, at nu er de færdige med lydprøverne og vil være klar til interview om få minutter…
Kl. 17.00 sidder jeg stadig og venter. Kl. 17.20 kommer de lige pludselig gående, og nu er de klar…
det en holdsport?
Vi sætter os ind. Jeg har planlagt at lægge ud med at spørge til deres koncert i Hamburg i aftes, og selvfølgelig om de lagde mærke til, at der blev spillet semifinaler i håndbold WM, og at Danmark spillede i den ene.
Men det første jeg må spørge om er, hvor meget de har sovet i nat.
For i stedet for at sætte sig ned på en stol springer Jon (Jonathan) Foreman, der er forsanger i bandet, op på den lille scene, der er, og giver sig til at danse. Drew Shidey, der er guitarist i bandet, sidder på en stol og griner.
Endelig kan jeg komme med min åbningsreplik.
– Så I kommer lige fra Hamburg. I aftes spillede de danske håndbold-herrer WM-semifinale i Hamburg.
Og det er så nu, I skal høre godt efter, for her kommer, hvad de svarede:
– Nå, så det var det, der foregik alle steder. Det var på alle tver. Vi har aldrig set håndbold før. Er det en holdsport, eller er det en enmandssport?
Ja, og hvad gør man så, når man som resten af Danmark er ramt af håndboldfeberen? Det er jo nærmest utilgiveligt, at de ikke ved, hvad håndbold er!
Vi fik os en lille snak om, hvad håndbold er, og hvordan man spiller det. Og det kom også frem, at Danmark havde tabt til Polen.
for at være med!
Fra håndbolden gik vi så over til surfing. Det er nemlig noget, Switchfoot ved noget om. Switchfoot er faktisk et surfer- udtryk. Det betyder at skifte fod på brættet og vende sig modsat i en ny stilling.
– Kan alle i Switchfoot surfe?
– Ja, det er et optagelseskrav, griner Jon. Han fortsætter:
– Stort set alle i San Diego kan surfe.
Men at surfe er ikke det, Switchfoot bruger mest tid på. Ca. 200 dage om året rejser de rundt i verden og giver koncerter.
Det betyder 200 dage væk fra familien og vennerne.
Da jeg spurgte Jon og Drew, hvordan man klarer at være så meget væk, svarede de:
– Jeg føler mig utrolig privilegeret over, at jeg kan leve af at lave musik, der betyder noget for mig. Men det vil altid være sådan, at man efter en ny plade spørger sig selv: er det det værd?
Er det her værd at være væk fra familien 200 dage om året? Indtil videre er det det værd.
Men det må aldrig blive sådan, at det er vigtigere at sælge plader, end det er at kommunikere, konkluderer Drew.
Til sidst ville jeg lige høre, hvad de egentlig synes om Danmark.
– Jeg var ude at gå en tur, fortæller Jon.
– I regnen? spurgte jeg overrasket, for den fredag havde det stået ned i stænger hele dagen…
– Ja, jeg troede bare, det var sådan lidt støvregn, griner Jon.
– Men det stod jo ned i stænger, jeg blev gennemblødt.
– Plejer der at være sne i Danmark, spørger Drew, mens han kikker ud på Silkeborg Å, der er gået over sine bredder.
– Ja det gør der, men i år har vi bare fået en masse regn, forklarer jeg og fortsætter med at sige noget om den globale opvarmning.
Lige inden jeg lader dem smutte, får jeg dem lige til at love mig, at de vil spille Meant to Live i aften.