Ny afdelingsleder med sans for politik og kommunikation
Dansk Ungdoms Fællesråd ansætter 1. februar 2007 Jonas Norgaard Mortensen som afdelingsleder i Politik og kommunikation. Her skal han styrke DUFs eksterne kommunikation samt stå i spidsen for det politiske arbejde med at forbedre vilkårene for børn og unge og for det danske foreningsliv.Jonas Norgaard Mortensen (30 år) er uddannet i statskundskab og har mange års erfaring som foreningsaktiv. Hans engagement startede i Kristendemokratisk Ungdom, hvor han bl.a. var landssekretær og redaktør af foreningens medlemsblad. Derudover har han arbejdet med politik og kommunikation på Christiansborg, hvor han først arbejdede som international sekretær og siden partisekretær for Kristendemokraterne.
Jonas Norgaard Mortensen har et godt kendskab til DUF fra perioden 1999-2003, hvor han sad i DUFs styrelse, forretningsudvalg og var formand for DUFs Europaudvalg.
-nord