Tilgivelse er, når mørke bliver til lys
»Gud er lys, og der er slet intet mørke i ham. Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, og dog vandrer i mørket, så lyver vi og gør ikke sandheden. Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, så har vi fællesskab med hverandre og Jesu, hans søns blod renser os fra al synd« (1.Joh. 1.5-9).
Gud er lys, og når vi vandrer i hans lys, vandrer vi i fællesskab med ham og med andre troende. Når vi går ud af Guds lys, går vi ind i mørket. Det er farligt at leve i mørket, fordi vi ikke ved, hvor vi går hen, og vores fællesskab med vor himmelske Fader og med andre troende vil blive brudt.
Vi lever med andre kristne i Jesu lys, hvor vi bringes ind af Helligånden. Uden for denne lyscirkel er mørket fra Satans kongerige. Satans ønske er at trække os tilbage ud af lyscirklen ind i mørket. Han bruger mange midler såsom sløvhed, frygt, hårdhjertethed, oprør, desillusioner, utilgivelighed, sår og smerter for at prøve at få os til at vandre i mørket.
Det mørkeste sted af alle er lige udenfor Guds lys. Det er derfor, kristne, som er gået tilbage efter at have stået i lyset, endda synes at være i større mørke sommetider end de vantro, som aldrig har kendt Kristi lys.
Brudt fællesskab med Faderen kan imidlertid genoprettes gennem Jesus Kristus, som er vor forsvarer overfor Faderen (1. Joh. 2.1-2).
Vor forsvarer, vor sagfører vil tage denne sag op i samme øjeblik, vi beder om tilgivelse. Han vil gå frem for Faderen og føre vor sag og genoprette vort fællesskab med ham. Vi kan kun blive af med vore synder ved at bekende dem med vor mund og vende os fra dem.
Hvis vi gør det, har Gud lovet tilgivelse, som er så fuldstændig, at han glemmer, vi nogensinde har syndet overhovedet.
Denne tekst er fra Bob Gordons bog Discipelskab en grundbog i den kristne tro.