Faste og retræte
Bøn og faste giver stærk trosvækst

Bøn og faste bliver omtalt i både Det Gamle og Det Nye Testamente. Det er bibelske principper, som blev praktiseret i den første menighed. Men også i dag kombinerer kristne bøn og faste. Det gør Orla Lindskov. Han oplever, at fasten giver bønnen stærkere gennemslagskraft. Derfor finder han den nødvendig i forhold til den helbredelsestjeneste, han står i.- Faste er et kontroversielt emne, fordi vi alle sammen elsker frikadeller. Men det er min erfaring, at faste kan udløse helbredelser.Det siger Orla Lindskov, som selv praktiserer bøn og faste og har fundet den nødvendig i den helbredelsestjeneste han står i. I mange år har han rejst rundt i hele landet og deltaget i møder, hvor han har bedt for de syge.
Desværre er faste kommet i miskredit, fordi der er eksempler på folk, som har gjort det uvist, fortæller Orla Lindskov.
– Hvis de for eksempel har taget medicin på tom mave og er blevet syge, eller hvis de har brudt fasten ved at proppe sig med mad og derefter har fået mavekrampe.
– Historier som disse har skabt fordomme om fasten og fået nogle til at advare mod den. Men det er kun faste gjort uvist og uden fornøden vejledning, som kan gøre skade. Bibelen ville jo heller ikke give så mange oplysninger om faste, hvis det var noget, der var farligt for os, siger Orla.

I den første menighed praktiserede disciplene også bøn og faste. Det kan vi bl.a. læse i Apostlenes Gerninger 13:3, hvor disciplene har bøn og faste, før de udvælger Barnabas og Saulus (der senere skifter navn til Paulus). De bliver ved håndspålæggelse udsendt til tjeneste. I Apostlenes Gerninger 14:23 læser vi, hvordan disciplene har bøn og faste i forbindelse med, at de udpeger ældste. Og i 2 Korinterbrev 11:27 lister Paulus en række af sine hårdt købte erfaringer op, som han har gjort i sin apostolske tjeneste. Her nævner han bl.a. også fasten: ”Jeg har arbejdet og slidt, ofte haft søvnløse nætter, lidt sult og tørst, ofte fastet, døjet kulde og manglet klæder.”
Ifølge Orla Lindskov forstod den første menighed, at det var godt for enhver arbejder i Guds rige at indvie sin gerning gennem bøn og faste i kortere eller længere tid efter Helligåndens vejledning.
– Hemmeligheden bag den første menigheds kraftfulde indflydelse i det daværende samfund var, at de var fyldt med Helligånden. Man tog det så alvorligt med udvælgelsen af ældste til menigheden, at man bad og fastede. De praktiserede det forud for både udvælgelse, håndspålæggelse og udsendelse. Det er også min erfaring, at kraften i håndspålæggelsen forøges med faste, siger Orla Lindskov.
Også i Mattæus evangeliet 9:14 læser vi, hvordan Johannes disciple spørger Jesus, hvorfor de faster så meget, mens Jesu disciple ikke gør det. Jesus svarer: ”Kan brudesvendene sørge, så længe brudgommen er sammen med dem?”
– Her taler Jesus profetisk og siger, at der kommer dage, hvor brudgommen er taget fra dem, og så skal de faste. Dvs. efter Jesu himmelfart. Derfor er faste et pålæg til menigheden i dag, siger Orla. Det vil sige menigheden efter Jesu himnmelfart.
– I menighederne rundt om i landet mærker jeg tit en længsel hos folk efter nådegaverne, såsom helbredelses- og udfrielsesgaverne, men manglen på nådegaver i funktion har nok også noget at gøre med, at faste ser ud til at være gået af mode i menighederne. Det er faktisk tankevækkende og kan også være en del af forklaringen på, at menighederne har ventet så længe på en vækkelse i vores land, siger Orla.

I beretningen om helbredelsen af den månesyge dreng i Mattæus evangeliet 17:21 taler Jesus om bøn og faste.
Disciplene havde prøvet at helbrede den månesyge dreng, men de kunne ikke. Det kunne til gengæld Jesus, som ” truede ad dæmonen, og den fór ud af ham, og i samme øjeblik blev drengen rask.”
Jesus fortæller disciplene, at der er visse tilfælde, hvor bøn og faste er helt nødvendige for at overvinde det onde. Det er også erfaringer, Orla Lindskov har gjort sig:
– Min oplevelse er, at der findes en del sygdomskategorier, hvor det virker, som om helbredelse er svær med bøn alene. Det gælder psykotiske og skizofrene lidelser, epilepsi, sukkersyge og kræftsygdomme. Her ser det ud til, at når bønnen kombineres med faste, så har bønnen en større gennemslagskraft.
– Grunden til, at disciplene ikke kunne helbrede den månesyge dreng, var manglen på fastedimensionen. Disciplene prøvede først at helbrede drengen, men det lykkedes ikke. Jesus forklarede, at det var, fordi de havde for lille tro. En større tro ville kunne bevirke, at de kunne helbrede den månesyge dreng. Der er noget, som er så ondt, at det kun kan helbredes og fordrives ved, at vi kobler faste på bøn. Bøn er tro og giver tro. Faste er tro og giver tro. Der, hvor de kombineres, sker der en meget stærk trosvækst, siger Orla Lindskov.
Hvad er det ved fasten, som gør os i stand til at uddrive dæmoner?
– Da Jesus kommer ud af ørkenen efter 40 dages faste, er han fyldt af Helligånden. Og det er kraften bag det hele. Meget slemme sygdomme kan ikke bestå, når Helligåndens kraft er til stede. Det var hemmeligheden i den første menighed. De var fyldt af Helligånden.
– Jeg har oplevet, at nogen, der beder for udfrielse for andre, råber og stamper i gulvet, men for mig ser det ud som afmagt. Jeg tror, at hvis du er fyldt af Helligånden, så behøver du ikke ret meget mere end bare at være til stede og foretage håndspålæggelse, så vil der ske helbredelse og udfrielse.

I Bibelen kan vi læse, hvordan flere af Guds mænd og kvinder går i faste på grund af sorg.
Da Nehemias hørte, at Jerusalems mure var brudt ned og dens porte gået op i flammer, satte han sig ned og græd og sørgede i dagevis, mens han fastede og bad.
I Salme 35:13 læser vi også, at David fastede for de syge: ”Da de var syge, klædte jeg mig i sæk og spægede mit legeme med faste.”
Det kan Orla Lindskov godt leve sig ind i:
– Når jeg er gået ind i en faste, har det været drevet af Helligånden. Kræftsyge og deres bøn om hjælp fylder mig med sorg. Mange af dem står på grænsen til døden og beder desperat om hjælp. Derfor er det tit en naturlig reaktion for mig, at jeg mister appetitten af sorg over den smerte, jeg oplever ved at være tæt på alle de syge. Her har jeg oplevet, hvordan Helligånden går ind og virker noget i mig, så fasten kommer helt naturligt.
– Hvis vi faster, går vi i Jesu fodspor. Vi kan derved være med til at bære hinandens byrder. Det er de raske, der skal faste for de syge.
– Vi kristne kaldes i Bibelen for ”ét legeme”, og lider et lem, så lider hele legemet. Når vi faster, tager vi del i de andres smerte, og det flytter meget i den åndelige verden.
Bibelen beskriver forskellige former for faste. Vi kan vælge at faste fra mad, men drikke vand, eller som Daniel, der kun drak vand og spiste grøntsager og brød.
Mange kristne vælger også at holde ørets og øjets faste i en tid som vores, hvor informationer strømmer imod os fra alle sider, fortæller Orla.
– Det kan være afholdenhed fra tv, radio og internet. Men der er ingen tvivl om, at den faste, Jesus taler om, er madfasten.

Hvad sker der i kroppen, når man faster?
– Når vi renser vores legeme, har Helligånden bedre mulighed for at give os mere af Gud både til ånd, sjæl og legeme. Vi fyldes lettere af Helligånden og dens frugter som kærlighed, glæde og fred. Legeme, sjæl og ånd hænger nøjere sammen, end vi er opmærksomme på, påpeger Orla og fortsætter:
– Men det er ikke bare ånden i os, som bliver fornyet ved en faste. Det er også vores legeme. Bibelen kalder vores legeme for Helligåndens tempel. Ved faste sker der det, at vores legeme bliver renset for giftstoffer, sygdomskim og sygdomsrester og forskellige former for belægning på blodårer og tarme, fortæller Orla.
– Mange har oplevet, at de bliver syge i deres fridage, når kroppen endelig får lov at slappe af. Det kan være, fordi sygdomskim har været holdt nede af deres immunforsvar og nu bryder frem, hvor kroppen slapper af. Sygdomsrester kan være influenza og forkølelse, som man ikke rigtig kan komme over.
– Ved den fysiske renselsesproces er det meget vigtigt, at drikke godt med vand og væske for at få skyllet ud. Blodet, som er travlt beskæftiget med at transportere affaldsstoffer ud, holder ikke ferie i en faste, men øger aktiviteten med at rense ud. Hvis der ikke sker væsentlig udskylning, kan affaldsstofferne sætte sig i vævet i nyrer og lever og gøre skade. Derfor skal man sørge for at drikke 2-3 liter vand eller frugtjuice om dagen.
– Psykiske ubalancer gør også, at immunforsvaret drosles ned og gør os mere modtagelige for fysiske sygdomme. Omvendt spiller det også ind på ens mentale situation, hvis man er fysisk syg.
– Faste kan løse op for spændinger i kroppen. Faste virker også frigørende på vores ånd. Mennesker, der har levet i et konstant pres fysisk og psykisk, har ofte mange spændinger i nakke og hoved. Jeg har talt med folk, som har oplevet, hvordan det gik væk efter en faste. Når Helligåndens fylde kommer ind, giver det fred og hvile.
– Vores tarme kan have svært ved at optage ernæring på grund af belægninger. Under vandfaste bliver vores tarme renset for flere kilo skidt. Alt det kommer ud under en faste, og vi gør tarmene en tjeneste ved bare en uges faste. Det er også godt for vores blodårer, hvor forkerte fedtstoffer kan sætte sig. Jeg har hørt om en mand, der havde problemer med åreforkalkning, men som efter en faste på 14 dage havde gennemgået en rensning, hvor al belægning var væk. Fasten giver vores legeme en nødvendig ro.
– Der er endda også læger, som anbefaler faste som helbredelsesmiddel for bestemte sygdomme. Vi har tendens til at indtage medicin ved sygdomme, men ofte har kroppen brug for det stik modsatte. Nemlig en udrensning. For lidelser som gigt og ledegigt er faste blevet et anerkendt behandlingsmiddel. Det behøver ikke at være udelukkende på vand, men det kan også være en kur med diætkost, som for eksempel ikke indeholder syrer.

Hvordan undgår vi at faste forkert?
– Hvis du aldrig har prøvet en lang faste, så spring ikke ud i en langvarig faste som det første. Prøv dig frem en dag eller to ad gangen. Det er vigtigt, at du afprøver og bliver kendt med din krops reaktioner. Du kan starte med at undlade et måltid om dagen eller to. Og lade kroppen blive kendt med det, så den ikke får et chok. Drik ikke kaffe i de sidste dage op til en faste. Det kan give voldsomme abstinenser med hovedpine. Gå ikke i gang med en faste, hvis du er på medicin. Noget medicin kan være livsfarlig på tom mave. Det betyder ikke, at syge ikke kan faste, men det bør ske i samråd med en læge.
– Læger har mere overblik over de voldsomme virkninger, medicinen kan have, hvis den bliver indtaget på tom mave. F.eks. nervemedicin.
– Det er også vigtigt at forstå, at faste ikke handler om at opnå vægttab eller sulte sig selv. Jeg var en gang i Schweiz, hvor jeg skulle holde to møder hver dag. Derfor valgte jeg at faste. Men der var en som spurgte mig, ”Orla, hvorfor bliver du dog ved at sulte dig selv”. Men jeg sultede ikke mig selv, jeg fastede. At sulte sig selv er ikke fra Gud. Faste er noget helt andet. Det er en åndelig tjeneste. I faste kan man opleve, at sultfornemmelsen forsvinder efter den første eller anden dag i fasten. Hvis du sultede dig, ville du være pint af sult uafbrudt. Men ikke når Helligånden leder dig ind i fasten.
Hvordan oplever du åndelig kamp under fasten?
– Under fasten kan du opleve, at mange ting prøver at spænde ben for dig.
Du kan mærke åndelige angreb og opleve onde tanker og fristelser imod dig. Skyld, skam og fordømmelse kan komme og prøve at forhindre dig og forsøge at gøre dig modløs. Tak Gud!
– Den Onde føler sig truet, når vi går ind i kampen for at gøre en forskel i den åndelige dimension. Han frygter, at vi kommer for at tage det tilbage, som han har stjålet fra os.
– Vær udholdende og ret blikket mod Jesus og stir ikke på det, som sker i kulissen. Det er bare den Onde, som prøver at aflede dig for at gøre dig træt og modløs. Hold fast!
– Efterhånden kommer du i træning og lærer at fastholde Jesu navn, og lidt efter lidt vil du opleve, at tordenen i kulissen omkring dig forsvinder længere og længere væk. Men der er ofte kamp i starten.

Hvornår ved vi, at fasten er slut?
– Det kan vi læse ud fra Bibelen. Efter Jesu forbillede læser vi i Mattæus evangeliet 4, at Jesus blev ført af Ånden ud i ørkenen. Og da han havde fastet i 40 dage led han til sidst sult. Når sulten kommer tilbage, så det næsten gør ondt, så er det et signal, Gud giver din krop for at fortælle, at din bøn er hørt og du kan bryde fasten.
Hvordan skal vi afslutte en faste?
– Mange kommer galt af sted og bliver dårlige, fordi de starter op med at spise igen med et kæmpemåltid. Under en faste ligger maven og tarmtotterne sig til hvile. Derfor vil det være ukærligt at vække dem op ved at give dem et chok. Tarmen og maven vågner langsomt op. Ligesom når vi har sovet. Vi ville jo heller ikke bryde os om at blive vækket ved at et kanonslag blev smidt ind til os. Vi vil vækkes blidt. Derfor, når du bryder en faste, så gør det langsomt. Vær god ved dig selv! Start med brød blødt op i vand og undgå tunge ting, anbefaler Orla Lindskov.