Dansk gospelinspiration til USA

40 danske gospelsangere
fra Kolding tog til USA i februar.Gospelkoret Lusangi tog i starten af februar til Illinois, USA, for at synge gospel for og med amerikanerne.

Hanne ville ikke have været foruden de oplevelser, hun fik i USA.

Det blev til 6 dage med 10 begejstrede koncerter, store oplevelser og varmt fællesskab i 15 graders frost.

Hanne Kristensen, 18 år, er en af de yngre sangere, der har været med på rejsen.
– Jeg var nødt til at tage med. Man får jo ikke sådan en mulighed igen, fortæller Hanne og fortsætter.
– Vi fik et helt specielt indblik i den amerikanske kultur, fordi vi boede i private hjem. Det var meget bedre, end hvis vi havde boet på hotel, og familierne var bare så gæstfri og åbne.

Det begyndte
med Jordan

Jordan McGuire fra USA var udvekslingsstudent i Danmark sidste år. Da han drog hjem inviterede han det gospelkor, han havde sunget i, til at komme over og besøge ham i USA. Han regnede ikke med, at de rent faktisk ville komme. Men på grund af en stor indsats fra nogle af korets medlemmer kunne Jordan otte måneder efter sin hjemrejse byde 40 af korets 70 medlemmer velkommen i sit hjemland. Jordan selv har gjort et enormt arbejde med at arrangere koncerter og sørge for værtsfamilier til alle 40 danskere.
Koret skulle synge både til koncerter i kirker og små optrædener på skoler.
– Det tog hårdt på stemmen at synge så meget, men alle koncerterne var ikke lige lange. På skolerne sang vi kun fem-seks sange, men børnene var bare helt med.
Selvom det mest var Lusangi, der optrådte, fik de dog også lov til at høre andre synge.
– Vi var på en High School og synge. Efter koncerten kom der to store sorte piger hen og sang Amazing Grace for os. De fulgtes perfekt ad rytmisk og var bare rigtig gode. Det var fedt at opleve, siger alten fra Vejle.

Åbne og frie

En af de største oplevelser for Hanne har været mødet med den amerikanske åbenhed og frihed i troen.
– Vi var med til en gudstjeneste derovre. Det var meget afslappet, og der var plads til, at præsten kunne joke lidt, og menigheden kunne råbe halleluja, hvis de følte for det. Det var rart. I det hele taget var Gud en meget større del af deres hverdag, end han er for mange danskere.
Det at bede bordbøn var helt naturligt for dem, og mange havde nøgleringe og andre ting med små skriftsteder eller ord om Jesus på. Det var ikke spor tabubelagt at være kristen og fortælle om det, slutter Hanne.