Det brændende hjerte
Brændte vore hjerter ikke i os? (Luk. 24,32)
Engelsk evangelist
og forfatter
Vi trænger til at lære det brændende hjertes hemmelighed. Pludselig viser Jesus sig for os, ilden tændes, og vi har vidunderlige syner; så må vi lære at fastholde hemmeligheden ved det brændende hjerte, der vil gå gennem både ild og vand.
Det er den sløve, kedelige, triste hverdag, de dagligdags pligter og dagligdags mennesker, der dræber det brændende hjerte, medmindre vi har lært hemmeligheden ved at hvile i Jesus.
Meget af vores nød som kristne kommer ikke på grund af synd, men fordi vi er uvidende om lovene for vores egen natur. For eksempel: den eneste gyldige prøve på, om vi bør lade en følelse få frit løb, er at vurdere, hvad denne følelse ville føre til.
Følg den til dens logiske slutning, og hvis resultatet er noget, Gud ville fordømme, så lad den ikke mere få råderum.
Men hvis det er en følelse, der er tændt af Guds Ånd, og du ikke lader den følelse få sit rette forløb, vil den slå ud på et lavere plan.
Det er på den måde, folk bliver sentimentale. Jo større følelsen er, des dybere vil nedværdigelsen blive, hvis den ikke bliver omsat i handling på sit rette plan. Hvis Guds Ånd virkelig har inspireret dig til noget, så før det igennem, lige meget hvad følgerne måtte blive.
Vi kan ikke blive oppe på Forklarelsens Bjerg, men vi må adlyde det lys, vi modtog der; vi må omsætte det i handling. Når Gud giver dig et syn, så lev det ud, lige meget hvad det koster.
Jeg bestemmer ikke, når ilden tænder,
den ild, som i mit hjerte brænder.
Ånden blæser og bliver stille,
nu forstår jeg, hvad han ville.
Det syn, som jeg på bjerget så,
skal nu i dalen sin prøve stå.
Kilde: Alt for Ham – en andagtsbog af Oswald Chambers.
