Ruben lærte at høre Guds stemme

Han oplevede en spirituel magtkamp, han hørte et ungdomsfængsels skrig, han brugte tid med forsømte landsbybørn, hans nære ven druknede, og det skete mange kilometer fra mors frikadeller.Ruben Christensen, 23, fortæller, at han på baggrund af disse oplevelser i USA fik gjort op med sin åndelige stolthed og nu hører Guds stemme bedre.
– Jeg har ændret mig rigtig meget. Det var utrolig hårdt i starten, men efterhånden som forløbet skred frem, brød Gud mig ned. Jeg fik gjort op med løgne, som den onde havde fået mig til at tro på, om mig selv.
Sådan fortæller Ruben Christensen om sin netop afsluttede DTS-rejse. Nu er han tilbage i København og klar til at reflektere over alt det, der skete i USA og over alt det, der skete i ham.

– Hvad fik dig til at tage til USA?
– Gud! Jeg kan ikke rigtigt ramme det mere præcist. Jeg er overbevist om, at Gud i lang tid havde kaldet mig til at tage derover. Det var, som om jeg levede en skyggetilværelse, hvor jeg ikke fungerede 100 %. Jeg prøvede at løbe fra det, Gud havde lagt i mig.

Rubens oplevelser gennem næsten et halvt år i USA har været mange og intense. DTS holdet, som Ruben rejste med, fik kontakt til en kristen leder for Alberqerque, New Mexico, Statsfængsel. Gruppen fik lov til at følge de indsatte i en uge.
– De indsatte var mere åbne overfor Jesu kærlighed, end mange andre jeg har mødt. I et ungdomsfængsel mødte jeg en dreng, der havde en gravid kæreste på 14 år. Da sank jeg lige en klump! Det er virkelige problemer, og det er rigtigt svært at komme ud af den kriminelle cirkel.
I Mazatlan, Mexico, ventede en endnu hårdere oplevelse for DTS-holdet.
– En af mine nære venner druknede. Det var meget hårdt i begyndelsen, og mange i gruppen havde på det tidspunkt lyst til at forlade Mexico.

Hvordan kom I, de resterende 56 studerende, videre derfra?
– Gud arbejdede i vores sorg, og vi valgte alle at fortsætte. Hong Tae, koreaneren, som døde, var det mest glade menneske, jeg nogensinde havde mødt. Han levede i nuet, og det inspirerede virkelig os alle rigtigt meget.
Efterfølgende brugte holdet meget tid på at bede for Mexico og komme i kontakt med børn i landsbyen udenfor Mazatlan.
– Det var virkelig stort at kunne vise de børn Jesu kærlighed uden at snakke ret meget. At bruge tid sammen med dem og vise dem, at de er værdige til din tid, det rører dem dybt. Desuden tog vi en del ”Prayerwalks” i området, og det brød Satans greb i menneskers liv. Det var meget drænende, og man kunne fysisk mærke den spirituelle magtkamp.

Ruben forklarer, at amerikanerne også er et folkefærd, der lever i nuet. De har en kulturel frihed, og de bruger deres mangfoldige muligheder til at udtrykke sig.
– De har et stort behov for at føle sig komfortable. De kører i store Trucks og Vans, og gerne med en refill Coca Cola fra Mc-Donalds i kopholderen. Deres stamtavle og forfædre spiller også en stor rolle for dem, da de ikke historisk set selv har så meget tyngde.

Hvilke forskelle er der på en kristen amerikaner og en kristen dansker?
– De kristne amerikanere er meget gavmilde og åbenhjertige, og de vil mange gange åbne deres hjem for fremmede til en kop kaffe og en peanutbutter sandwich. De søger det ypperste udtryk for livet med Jesus, og går ikke af vejen for nytænkning. De har ikke så mange kirkelige traditioner bag sig, som vi har i Europa.

Hvordan har dit forhold til Gud ændret sig?
– Jeg er blevet bedre til at høre Guds stemme. Det er som regel ikke en stemme, men noget vi mærker dybt nede i vores hjerter. Vores dybeste ønske er ofte Guds ønske, og det handler mere om, hvorvidt vi har modet i Jesus til at føre det ud i livet.

Hvordan kan vi mærke, hvor Gud ønsker, vi skal gå hen?
– Jeg ved ikke, om det er noget, man skal mærke! Gud har kaldet alle til at tage ud – det kan også være til din nabo. Det drejer sig ikke så meget om, hvor man tager hen, men at man gør noget 100 %. Hvis du giver, så giv gavmildt. Hvis du tjener andre, så tjen med hele dit hjerte.

Rubens næste eventyr skal leves ud i Bosnien, og herefter vender han formentlig snuden mod Afrika. Han understreger, at uanset hvor man er i livet, kan man gøre en forskel.