Påske med Jesus på tv

TV2 sender Mel Gibsons ’Passion of The Christ’. DR1 sender Pasolinis filmatisering af Mattæusevangeliet, og på DR2 tager Vagn Olsen temperaturen på Europas kristendom.Så er det påske – og det er tid til gode kristne udsendelser på tv.Traditionen tro byder påsken på flere programmer med kristent indhold. Så der bliver rig anledning at få øjnene op for det kristne budskab – hvis man blot tænder for fjernsynet på de rigtige tidspunkter.

Lidelse – uden filter

TV2 sender Mel Gibsons film om Jesu lidelse og død. ’The Passion of The Christ’ vakte også opsigt ved at vise de drabelige piskescener ”uden filter”. Men det til trods slog den salgs-rekorder og anses for et gennembrud for det kristne budskab på film.
Sendes på TV2 torsdag d.
5. april kl. 22.50

Hele Jesu liv

DR1 har valgt at sende Pasolinis prisbelønnede filmatisering af Mattæusevangeliet fra 1964. Filmen skildrer hele Jesu liv og forsøger at holde sig tæt til bibelteksten i Mattæusevangeliet, hvilket inspirerer til at tage ’Bogen’ frem samtidig med, at man ser filmen.
Sendes på DR1 fredag d.
6. april kl. 12.00

Med Vagn på tros-tur

DR2 har sendt Vagn Olsen på tur rundt i Europa for at tage temperaturen på den kristne tro, og for at indvie os i forskellige påsketraditioner.
Skærtorsdag er der f.eks. fællesmad på Samsø og fodvask på Sicilien, og i Grækenland går munke på de skrå brædder.
Sendes på DR2 d. 5/4 kl. 14.15 og d. 8/4 kl. 18.05