Amerikanere giver erfaringer videre på seminar om bøn

Den 11. – 12. maj arran-gerer ”His Lighthouse Ministries” et seminar om bøn i Kristuskirken på Nørrebro i København.

Shirley Sprague er amerikansk missionær og kvinden bag His Lighthouse Ministries.

Shirley Sprague er amerikansk missionær og arbejder med kristen rådgivning. ”His Lighthouse Ministries” virkeliggør en vision, som Shirley har båret på i de seks år, hun har været i Danmark. Hun drømmer om at skabe helbredende rum, der lyser op som fyrtårn rundt om i København, hvor mennesker kan komme ind og få forbøn og rådgivning. Derfor holder hun også kurser, hvor hun underviser og udruster andre med hjerte for forbøn.
Den 11. – 12. maj har hun inviteret amerikanske Dixie O’Bar og hendes team til at komme og dele deres erfaringer med bøn. De rejser rundt i USA og andre lande og vil komme med inspiration til, hvordan Guds principper virker i bøn, både personlig forbøn og strategisk bøn for nationen.
Shirley har været tilknyttet Københavns Bibel Center, siden hun kom til Danmark. Her underviser hun på bibelskolen og fungerer som rådgiver. Shirley er udsendt missionær fra den amerikanske kirke, Victory Christian Center, Tulsa, Oklahoma.
Før Danmark var Shirley fem år i Sct. Petersburg i Rusland og et år i Prag og Tjekkiet. Den 5. maj kan københavnerne møde Shirley Sprague, hvor hun om formiddagen taler på et Aglow møde på Café Cadeau.
Schwartz