Bibelfortællinger på DK4
Satellitkanalen DK4 sender bibelfortællinger med Bibelselskabets direktør Tine Lindhardt. På satellitkanalen sendes en unik serie med bibelfortællinger. Bibelselskabet står bag serien med selskabets direktør som fortæller.
– Hør om Adam og Eva – og æblet, Kain og Abel, Moses, Peter, Zakæus, Jesus, Maria Magdalene og mange flere.
Sådan lyder invitationen i programoversigten på DK4. Flere gange om ugen sender kanalen 15-minutters bibelfortælling.
Det er Det Danske Bibelselskab, der står bag. Og som fortæller har man valgt Tine Lindhardt, selskabets egen direktør.
Bibelselskabet lægger ikke skjul på, at historierne er fortalt for voksne.
– Historier, som både siger noget, man kan spejle sig i som menneske og noget om Gud og hvad han vil os mennesker og gør for os igennem Kristus, lyder det på Bibelselskabets hjemmeside.
Emnerne er blandt andet gammeltestamentlige emner som skabelsen, syndefaldet, og flugten fra Egypten.
Fra Ny Testamente er det beretningen om den barmhjertige samaritaner, den gældbundne tjener, Zakæus m.m.
Programmerne sendes på DK4.
Programoversigt kan ses på www.dk4.dk