Færingerne river sig løs
Efter 600 år som en del af Den Danske Folkekirke bliver folkekirken på Færøerne selvstændig.På Færøernes nationaldag, den 29. juli, ophører den færøske folkekirke som et stift under Den Danske Folkekirke.
der stadig er i brug.
Den dag overtager det færøske Landsstyre ansvaret for egen kirke. Det stod fast, da kirkeminister Bertel Haarder og Færøernes landsstyremand Jógvan á Lakjuni den 20. april underskrev en fælleserklæring.
Der bliver dog ikke tale om et egentligt brud med Den Danske Folkekirke, forsikrede Bertel Haarder i forbindelse med underskrivningen.
– Løsrivelsen skal ses i sammenhæng med den naturlige udbygning, der i øvrigt sker af den færøske selvstændighed, sagde kirkeministeren og fremhævede en ny samarbejdsaftale, der bl.a. giver ansatte i den færøske folkekirke ret til at bruge danske uddannelsestilbud for kirkeligt ansatte.
Landsstyremand Jógvan á Lakjuni gjorde i sin tale opmærksom på, at den færøske folkekirke altid har været sin egen.
– Selv om kirken på Færøerne med stærke formelle bånd har været knyttet til den danske stat, så har den igennem hele sin historie haft sit eget færøske særpræg, sin egen identitet, fastslog Jógvan á Lakjuni og nævnte som eksempel de særlige degnegudstjenester, der foregår uden præst og er den mest almindelige form for gudstjeneste på Færøerne.
Selvstændiggørelsen af folkekirken på Færøerne har været undervejs i mange år. Færøerne var oprindeligt en del af Københavns Stift, men blev i 1990 et selvstændigt stift. Siden da har der flere gange været ønsker om at tage skridtet videre og gøre kirken til sin egen, og i 2002 så det ud til, at adskillelsen kunne finde sted. Men i sidste øjeblik blev beslutningen udskudt pga. intern uro mellem færøske politikere og kirkefolket på øen.
85 procent af de ca. 48.000 færinger er medlem af folkekirken, og øerne råder over 60 kirker og 21 sognepræster.
