Fra sygdom Til sundhed

Du er velkommen til at skrive til mig og stille mig spørgsmål. Der vil blive bedt for alle brevemner. Ønskes en salvedug tilsendt,
medsend da venligst adresseret og frankeret svarkuvert.
Orla Lindskov Christensen,
Anne Maries Vej 16,
9000 Aalborg

Spørgsmål:
En stor sorg at miste
Kære Orla Lindskov
Mit brev er nok lidt trist. Men jeg føler, at jeg har brug for at skrive det. Jeg har for nylig mistet min mor.
Det har været en sorg for mig, og det har bragt mig i krise både i forhold til mig selv, men også i forhold til Gud. Min mor har altid været en bedende og troende kvinde. Men hun har så sandelig ikke fået et let liv. Jeg har altid troet, at Gud tog byrderne bort fra dem, der troede på ham. Men nu er min mor død en smertefuld død på grund af sygdom. Jeg spørger så nu: Hvad var meningen med al hendes tro og alle hendes bønner? Jeg synes ikke, at hendes udholdende tro hjalp hende meget her til sidst. Mon den hjalp Gud eller andre?
Jeg tvivler, og jeg tvivler efterhånden på det hele. Jeg har svært ved at bevare min barnetro.
Jeg spørger, om det hele ikke har været forgæves.
Hilsen fra En, der savner

Svar:
Sorg kan lukke
vores indre til for Gud
Kære du, der savner
Jeg forstår godt din smerte ved savnet af din mor. Jeg forstår også godt den belastning i dit forhold til Gud, som du oplever lige nu. Mange ting, der sker i livet kan være svære at forstå, også ud fra en kristen synsvinkel.
Jeg ved, at i nogle tilfælde kan en stor sorg tynge mennesker så meget, at det belaster deres forhold til Gud. Sorgen kan stille sig som en mørk væg mellem dem og ham. Sorg kan også lukke vores indre til for Gud, så vi ikke kan høre de trøstens ord, han taler ind i vores situation.
Der er engang én, der har sagt, at nøden og sorgen lærer mennesker at bede og at tro. De ord er kun halvvejs sande. I nogle tilfælde bliver nøden og sorgen snarere en blokering i forhold til Gud.
Din mor levede et liv i bøn og i tro. Men fra det udsigtspunkt, hvor vi mennesker almindeligvis opholder os, ser vi ikke altid den uforklarlige betydning af et liv levet i bøn og i tro. Det hører ind under Himmerigets hemmeligheder. Hvad det rummer, kan vi sommetider ane. Men ingen ved fuldt ud, hvad et liv levet i bøn og i tro betyder for menneskene og for jorden. Herom kan der ikke føres statistik. Her handler det ikke om, hvad man får ud af det, eller om det kan betale sig. Der er heller ingen på denne jord, der fuldt ud kan forestille sig, hvordan din mors liv, som blev levet i bøn og tro, ser ud i det himmelske perspektiv. Kun én ser det fuldt ud, nemlig han, som fortalte os lignelsen om sædemanden. Nemlig Jesus Kristus.
Der er ingen garanti for, at Gud tager byrderne og smerterne fra dem, der tror på ham, og som beder til ham. Bibelen taler om, at det sker for nogle. Der er altså nogle, som får helbredelse og udfrielse fra smerte og sygdom ved Jesu sår. Det er en virkelighed.
Men Bibelen taler også om en anden virkelighed. Nemlig den, at nogle er udvalgt til at bære lidelse og smerte for andre, ligesom Jesus var det. Den virkelighed beskrives klart i Hebræerbrevets kapitel 11, fra vers 35 og kapitlet ud. Nogle er udvalgt til at gå i Jesu fodspor, også i hans smertevandring. Nogle vil nok reagere imod det, jeg her skriver. Især hvis man betragter kristendommen som en genvej til et let og smertefrit liv. Der, hvor man forkynder på den måde, vil man med sikkerhed give skuffelser til mange.
Jeg vil ikke være en af kirkens mørkemænd; men vi er nødt til at holde os til virkeligheden. Bibelen lover os nemlig ikke Paradiset på denne jord.
Engang skal alle hemmeligt stemplede papirer i Guds rige blive åbnede, og alle lignelser skal blive forklaret fuldt ud for os. Da skal også meningen og betydningen af et menneskeliv som din mors blive åbenbaret for os. Da er det høstens time på sædemandens mark. Da vil du se, at din mors liv har båret tusindfold frugt. Det har ikke været forgæves.
Orla Lindskov

Spørgsmål:
Har altid været bange
Kære Orla Lindskov
Jeg takker dig for en rigtig god og lærerig undervisning på et møde, jeg var til for nylig med dig. Jeg var til forbøn og har det nu langt bedre, hvilket jeg er Jesus dybt taknemmelig for. I dag går jeg uden stok, og det er jo pragtfuldt.
Jeg føler, at jeg hele mit liv har været uønsket. Især af min mor, som hele tiden sagde, at det jeg gjorde var for dårligt. Hun bebrejdede mig mange ting, som jeg gjorde, når de ikke lige var, som hun ønskede det. Når det ikke levede op til hendes ambitioner. Jeg var hendes mærkelige barn. Ofte har jeg hørt hende tale om mig til andre, hvor hun undskyldte, at jeg var mærkelig og underlig. Jeg blev et såret barn, og det er jeg nok stadig. Jeg blev hård og trodsig, var altid parat til at forsvare mig. Troede ikke, at nogen holdt af mig.
Jeg tror, at min dårlige fysiske tilstand hænger sammen med, at jeg altid har været bange, er blevet hånet og straffet derhjemme. Jeg er blevet banket af min første mand i 5 år. Mine børn har kun set mig som en grædekone, de hele tiden har skulle trøste. Det har ikke været godt for dem.
Venlig hilsen
Den grædende

Svar:
Tilgivelse rummer
helbredelse for os
Kære Grædende
I Mattæus-evangeliet kap. 5, vers 22 siger Jesus nogle meget alvorlige ord, der lyder således: – ”den, der siger: Raka! til sin broder, skal kendes skyldig af Det store Råd; – den, der siger: Tåbe! Skal dømmes til Helvedes ild.”
Raka betyder noget i retning af: – ”du du`r ikke til noget”.
Her understreger Jesus, hvor alvorligt det er, hvad vi siger til hinanden. Især understreger han, hvor alvorligt det er, hvis man lægger forkastelse på et andet menneske ved at sige, at det er værdiløst. Mange har oplevet noget ligesom det, du har oplevet, i deres barndom og ungdom, og de er aldrig kommet over det. På langt sigt kan det medføre både fysiske og psykiske lidelser.
Når din mor har gjort det over for dig, kan det kun skyldes, at hun har haft det meget dårligt med sig selv med et meget lavt selvværd. Hun har sandsynligvis selv været udsat for forkastelse i sin barndom og ungdom, og nu forsøger hun så at lette smerten og trykket i sig selv ved at overføre det til dig. Du er faktisk blevet brugt som en slags lynafleder for din mors smerte. Når du forstår det, tror jeg, at det er lettere for dig at tilgive din mor. For det er faktisk det, du skal. Tilgivelse rummer så meget helbredelse for os mennesker, og det løser op for spændinger, både fysiske og psykiske.
Børn kan få det svært senere i livet, hvis de ikke har oplevet sig elsket og accepteret af deres forældre. Børn kan få det svært, hvis de oplever kritik det meste af tiden og sjældent eller aldrig opmuntring. Børn får det svært i forhold til deres forældre, når de oplever, at uanset, hvad de gør, så er det ikke godt nok. Det gør børn utrygge i livet, usikre og uselvstændige. Det er vigtigt, at vi som forældre tænker over dette uanset børnenes alder.
I øvrigt mange tak for dine opmuntringer vedrørende min undervisning.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov

Min oplevelse:
Jeg får det langsomt bedre
Kære Orla
Jeg vil være meget taknemmelig, hvis du vil sende mig en ny bededug. Jeg har mistet min, som jeg fik af dig for et halvt år siden. Den har været hos mig siden døgnet rundt. Jeg ved, at med Guds hjælp har den hjulpet mig til at få det bedre. Jeg har cancer. Du bad for mig, og jeg har langsomt fået det bedre. Det vigtigste er, at jeg er kommet nærmere Gud, og min tro er vokset. Jeg føler, at han hjælper mig gennem forbøn og bededug. Jeg er så tabt uden den.
På forhånd tak.
En taknemmelig kvinde