I skal forstå sandheden og den skal frigøre jer

Mange ”befrielsestjenester” manipulerer i uhyggelig grad med svage sjæle – det stemmer ikke med apostlenes lære og praksis.

Allan Kragelund Hansen,
forstander i Fri Evangelisk Forsamling Aalborg

Hvorfor er det mange steder blevet så populært at tale om dæmonbesættelse hos kristne? Og hvorfor skyder åndelige klinikker og befrielsestjenester op som paddehatte netop nu?
Første årsag er formentlig, at det knytter mennesker til forkynderen eller ”befrieren”. Man får en vis magt og indflydelse over dem, man betjener. Disse befrielsestjenester ser sig selv som noget helt specielt, oprejst af Gud i endetiden.
Det er ikke noget nyt fænomén. Det har været prøvet for nogle årtier siden (ikke mindst i USA). Det virkede ikke dengang, og det vil heller ikke virke nu.
Hvis Jesus ikke er kommet forinden, vil vi i løbet af nogen tid se, at dette bliver lagt til side, og en ny bølge med ”ny åbenbarelse” kommer i stedet. Sådan har det altid været.
I stedet for at søge tilbage til det gamle evangelium, ordet om korset, prøver man hele tiden med nye metoder. Dette er endnu én i rækken.
Den anden årsag til disse ”tjenester” er, at ordet om korset, specielt beskrevet i Romerbrevet kap. 6-8, ikke er blevet åbenbaret eller grundig forklaret for dem.
Genfødte kristnes vedvarende problemer skyldes ikke dæmonbesættelse, men manglende forståelse for, hvorledes jeg ved tro indtager det, Jesus vandt til mig på korset. Det fører for vidt at beskrive det i detaljer her.

Kronikken er en replik til Henrik Csizmadias
kronik i uge 16

Der er ikke diskussion om, at Jesus også i dag uddriver dæmoner gennem sine tjenere. Det er lige så indlysende, at mange er bundet af dæmoniske kræfter og behøver befrielse. Denne befrielse finder sted før eller i forbindelse med omvendelsen.
Folk bliver ikke født på ny og beholder dæmonerne i sig. Der er intet bibelsk belæg for at tale om dæmonuddrivelse hos mennesker, som har Jesus som Frelser og Herre.
Derimod kan kristne sagtens være påvirket af dæmoner. Johannes og Paulus advarer imod dæmoners lærdomme, specielt i den sidste tid (det er tankevækkende med de nye retninger, der dukker op). Det er en påvirkning udefra, ikke indefra. Djævelens list og løgne er ikke blevet færre i årenes løb, og mange kristne lader sig påvirke af disse..
Det vil føre for vidt at gå i detaljer med dette. Formålet er kun at tilbagevise den ubibelske lære om, at genfødte kristne kan være dæmonbesatte.

Galaterne 3,13 siger: Kristus løskøbte os fra lovens forbandelse, idet han blev en forbandelse for vor skyld (thi der står skrevet: Forbandet hver den, som hænger på et træ).
Hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til (2. Korinter 5,17). – Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus (Romerne 8,1).
Når altså Kristus har købt os fri, alt er blevet nyt, og det anklagende skyldbrev, jfr. Kolossenserne 2,14, er fjernet på korset, så er det indlysende, at der på ingen måde kan hvile nogen forbandelse over et Guds barn.
Jesus råbte: Det er fuldbragt! Sejren er vundet, og du er fri fra alt, som kunne nedkalde forbandelse over dig, før du blev frelst.
Selvfølgelig kan du være påvirket af din opvækst på godt og ondt, men det har intet med dit forhold til Gud at gøre. Han vil, at du skal sætte din lid til det, Jesus gjorde på korset, så du kan få hans hjælp til at glemme det, som har været vanskeligt og måske har såret dig, samt tilgive dem, der har behandlet dig dårligt.

Jesus har købt hele menneskeslægten fri. De fleste véd det bare ikke, derfor lykkes det for Djævelen at ødelægge deres liv.
– Ezekiel 18,2: ”Hvor tør I bruge det mundheld i Israels land: Fædre åd sure druer, og børnenes tænder blev ømme”. Og Jeremias 31,29 fortsætter: ”Nej, enhver skal dø (undgælde) for sin egen misgerning”. – Gud har altså allerede i Det Gamle Testamente gjort op med den overlevering, at man skal undgælde for andres synder. Ja, Gud siger: Hvor tør I bruge det mundheld. Men der er tilsyneladende nogle, som tør (sætte sig op mod Gud).
De, der praktiserer befrielsestjeneste, citerer ofte, at Gud straffer ulydighed i 3-4 slægtled (2. Mosebog 20,5) og derved, siger de, kan forbandelsen forsat hænge over et menneske f.eks. på grund af hans bedstefars eller oldefars misgerninger. Men i det øjeblik et menneske bliver født på ny, brydes hver eneste forbandelse.
– 2. Mosebog 20,6 nævner også Guds velsignelse i 1000 led over dem, der lyder ham (1000 led svarer til ca. 30.000 år, altså længere end menneskeheden har eksisteret indtil nu). En enkelt mands retfærdighed ophæver altså fordømmelsen over slægten. Det fuldkomne billede i dette er Kristus (vi er i slægt med Gud efter den nye fødsel) som vor retfærdighed, der ophæver al straffen for dem, som er i ham, og han har brudt forbandelsen for al fremtid for den, som er født på ny.

Nogle påstår, at de har uddrevet onde ånder af kristne, og dermed mener de, det er bevist, at kristne kan være besatte. Det er i sandhed i mærkeligt postulat. Hvornår har vi fået tilladelse til at anse vore oplevelser for stærkere end Skriften. Det er katolsk tænkemåde: Bibelen og erfaringen er sandheden.
Kristne menneskers problemer er som regel et udslag af, at de ikke skelner mellem vor stilling i Kristus, som er fuldkommen, og vor tilstand, som ændres i takt med, at Helligånden virker i os, når vi udelukkende sætter vor lid til det, Jesus gjorde på korset, og ikke til noget andet.
Hvis du indbilder folk tilstrækkeligt mange gange, at de er besatte, vil de til sidst reagere, som om de var det.

Ingen steder i Paulus’ breve nævner han noget som helst om dæmonuddrivelse fra genfødte kristne, hverken i korintermenigheden eller i galatermenigheden, som ellers var de mest sandsynlige steder.
Alle de eksempler, som ofte nævnes i forbindelse med Jesu virksomhed, var mennesker, som ikke på det tidspunkt var født på ny. Det samme gør sig gældende med dem, Paulus uddrev onde ånder af.
Hvis det havde været gældende praksis i menighederne, virker det så ikke underligt, at apostlene ikke i det hele taget nævner det? Johannes skriver om dem, som synder, at de aldrig har kendt Gud, og de er af Djævelen. Her er mange kendte bibelfortolkere enige om, at det drejer sig om mennesker, som praktiserede synd (levede i synd), og altså ikke var omvendt og født på ny.
I kronikken uge 16 i Udfordringen påstod Henrik Csizmadia:
”Bibelen siger ikke et eneste sted, at en genfødt kristen ikke kan have dæmoner (underforstået: de kan altså have dæmoner.)”. I sin bog går han også ind for brug af krucifikser og helligt vand m.m. til bekæmpelse af dæmoner. Han har et omfattende liste til at finde ud af, om man skulle have dæmoner i sig. Hvor står det i Bibelen?
Romerbrevet og galaterbrevet taler med al tydelighed imod dæmonbesættelse hos frelste personer. Apostlenes breve er skrevet til menighederne, og det er her, vi skal hente oplysningerne om dæmonbesættelse hos genfødte kristne. Der er ingen.

Før folk kan blive født på ny, må de befries, hvis de er bundet af dæmoner. Men efter at de har taget imod Jesus Kristus som deres Frelser og Herre, er enhver forbandelse brudt. Dine egne synder er tilgivet, når du har bekendt dem og omvendt dig fra dem. Dine forfædres synder måtte de selv bøde for. Det er en hån imod korset og Guds nåde at antyde det modsatte. Helliggørelse og befrielse fremmes ikke gennem indre helbredelse eller dæmon-uddrivelse, men gennem forståelsen af korset: Når jeg tager imod Jesus Kristus som min personlige Frelser og Herre, ”føres jeg 2000 år tilbage i tiden” og bliver delagtiggjort i hans død, begravelse og opstandelse (jfr. Romerne 6). Jeg er død med ham – det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig (Galaterne 2,20). Mit liv er skjult med Kristus i Gud (Kolossenserne 3,3). Én er død for alle, altså er alle døde…det gamle er forbi, se, alt er blevet nyt (2. Korinter 5,14+17).
Bed Gud om, at Helligånden åbenbarer Kristi kors for dig, så du ser ind i den hemmelighed, som Paulus forklarede romerne. Så slipper du for at læse bøger eller høre om en ubibelsk form for indre helbredelse, som alligevel ikke fjerner problemet, men snarere forstærker det. For hvor længe skal du gå og frygte for dæmoners indflydelse? Hvor dybt skal du behøve at grave i fortiden? Hvornår er elendigheden slut? Hvor mange udfrielser skal der til? Hvis problemerne ikke forsvinder med det samme, er det så et tegn på, at man er dæmonbesat? – I skal forstå sandheden, og sandheden skal frigøre jer, sagde Jesus.

Allan Kragelund Hansen, forstander i Fri Evangelisk Forsamling Aalborg og forkynder i mere end 30 år. Har undervist bl.a. i pinsemenigheder i flere europæiske lande og på forstander-seminarer i Indien.