Ny ungdomspræst på Bornholm

Fra den 15. maj kan 35-årige Elina Bræstrup skrive ungdomspræst i Nexø Frikirke på visitkortet. Hun er ansat i en deltidsstilling og skal arbejde med unge i alderen over 14 år samtidig med, at hun læser til folkeskolelærer.Elina Bræstrup har en master i teologi og har tidligere arbejdet som præst i Metodistkirken gennem seks år. Hun har også været ansat som ungdomspræst på landsplan i Metodistkirken og har i det hele taget arbejdet med børn og unge i 15 år. Tidligere har hun også været redaktør for børne- og ungdomsstoffet i Metodistkirkens blad Himmel og Jord, ligesom hun gennem tre-fire år skrev for det tværkirkelige ungdomsmagasin Tværs. Senest er hun blevet fast skribent for Domino.
Elina er gift med Mikkel, som også er tidligere metodistpræst, og sammen har de sønnen Linus på 10 måneder.
Domino