Vil opleve livet på den anden side

Den 4. juli rejser Annika og Holger otte måneder til den anden side af jorden, og livet.Målet er det latinamerikanske land Honduras. Her skal det unge par arbejde som volontører på børnehjemmet Renacer, hvor der bor 60 tidligere gadebørn i alderen 0-18 år.
Rejsen er arrangeret i samarbejde med Impact, der er en del af ”Leve børnene” (internationalt: Viva network). Organisationen har stor erfaring med at sende volontører til latinamerikanske børnehjem.
Når man vil rejse ud som volontør, er der mange organisationer, man kan vælge imellem, men det var ikke nogen tilfældighed, at Annika og Holger valgte Impact.
– Det er vigtigt for os, at den organisation vi repræsenterer er en organisation, der gør et aktivt stykke arbejde for at indvolvere lokalbefolkningen, fortæller Annika.
– Og det gør Impact. Børnehjemmene, de sender volontører ud til, er ikke børnehjem, som de som organisation driver. Det er børnehjem, der bliver drevet af lokale, fortsætter Holger.
– Men fordi børnehjemmenene er meget underbemidlede, har de brug for folk, der vil arbejde gratis, tilføjer Annika.

Annika (20) og Holger (25) mødte hinanden, da Annika var bare 14 år.
– Man kan ikke sige, at det var kærlighed ved første blik. Eller måske var det, men kun fra min side, griner Annika.
– Jeg måtte bruge et helt år på at overbevise ham, men så har han også hængt ved, tilføjer hun.
Parret har altid vidst, at de ville bruge et halvt til et helt år af deres liv på at rejse, men forberedelserne gik først rigtig i gang efter, at de sidste sommer blev gift.
– Vi ville egentlig helst være taget afsted lige efter vi blev gift, men det havde vi ikke råd til, fortæller Holger.
I stedet flyttede det unge par fra Fjerritslev i Nordjylland til Christiansfeld i Sønderjylland.
Her havde Annika fået arbejde som journalistelev på Udfordringen.
Holger, der er uddannet tømrer, fik arbejde ved et lokalt tømrerfirma.
Efter flytningen begyndte de sidste sommer at lægge penge til side.
I dag er Annika og Holger stolte over, at de har kunnet spare 40.000 kr. sammen på så kort tid.
– Jeg trode faktisk ikke, vi kunne undvære så mange penge. Man lærer virkelig, hvor meget vi har her i Vesten, siger Holger.

Verden er fuld af muligheder, og det kan Annika og Holger tale med om. Der var nemlig mange planer på bordet, før valget faldt på volontør-rejsen.
– På et tidspunkt snakkede vi om at tage en tur ned gennem Europa på vores veteran-motorcykel, en Nimbus årgang 1952, men det gik vi fra igen, fortæller Holger.
– Vi har også været tilmeldt en bibelskole i Israel, men der kom vi ikke ind.
– Børnehjemsarbejdet i Honduras er ideelt for os, fordi vi kan få opfyldt vore ønsker begge to, fortæller Annika.
– For mig har det altid været en stor drøm at komme ud i verden og bruge mit håndværk, siger Holger.
– Når jeg som lærling en regnvejrsdag stod med mudder til anklerne og en sur mester, så var det tanken om, at jeg kunne bruge det her til at hjælpe andre, der holdt mig oppe, fortæller Holger.
Fire dage efter, at Annika og Holger er ankommet til børnehjemmet, skal Holger være arbejdsleder ved bygningen af en legeplads.

På spørgsmålet om, hvilke forestillinger de har gjordt sig om arbejdet på børnehjemmet, svarer Annika og Holger:
– Det er klart, at der ikke er noget, der lever op til danske standarder rent materielt, men det glæder jeg mig egentlig til at opleve, fortæller Annika.
– Børnene har ikke bunker af legetøj, men i virkeligheden er det også vigtigere for disse børn, at de har nogle voksne, der gider bruge tid på dem, fortsætter Holger.
Alle børnene på børnehjemmet er tidligere gadebørn, og stort set alle er på den ene eller anden måde blevet misbrugt. De er enten blevet smidt ud hjemmefra, eller de har søgt livet på gaden frivilligt, fordi det trods alt var bedre end et liv med vold og seksuelle overgreb derhjemme. Mange af teenage pigerne, der kommer til børnehjemmet, har været tvunget ud i prostitution.
– Det skræmmer mig lidt, at de børn, vi kommer til at arbejde med, har været udsat for sådanne ting, men samtidig minder jeg mig selv om, at de mere end noget andet har brug for kærlighed, siger Annika.
– Og så er vi jo blevet godt forberedt hjemmefra. Vi har været på et ti dage langt kursus, hvor vi har lært om konfliktløsning og pædagogik. Vi har lært om landet, kulturen og de mest gængse retningslinjer for, hvordan man skal opføre sig, når man f.eks. går på gaden, fortsætte Holger.
– Vi er også blevet forberedt på samarbejdet med de honduranske kollegaer og de konflikter, der måtte opstå. F.eks i håndteringen af børnene. De gør det måske ikke på samme måde, som vi ville gøre det. Men det bliver vi bare nødt til at respektere, for vi kan ikke lave det om, når vi kun er der et halvt år, slutter Annika.

De sidste forberedelser inden afrejsen den 4. juli er i fuld gang, fortæller parret.
– Vi er i gang med at pakke vores lejlighed ned og få overblik over, hvad vi mangler til turen. Vi har lige hentet vores flybilletter, fortæller Annika.
– Men mest af alt er vi lige nu i gang med at få de sidste økonomiske detaljer på plads. Vi mangler stadigvæk 20.000 kr. for at få budgettet til at hænge sammen.
Men dem håber vi på at få fra fonde og private givere, som gerne vil være med til at støtte børnearbejdet i Honduras ved at støtte os, fortsætter Holger.
– Når vi kommer hjem, vil vi rigtig gerne ud og holde foredrag om vores tur. Så hvis folk gerne vil have lidt for de penge, de giver, kommer vi gerne ud og fortæller om turen.
– Vi har lavet en blog, www.annikaogholger.blogspot.com. Her kan folk, der gerne vil støtte os økonomisk eller som gerne vil følge med i vores oplevelser, gå ind og kigge, slutter Annika.