På krydstogt med kærligheden
I uge 31 var Udfordringens journalist Mette Schwartz med seljskibet Agape på et krydstogt fra det sydfynske øhav via Samsø til Mariager. Med 19 personer ombord var det et fuldt booket skib, som begav sig ud på åbent hav og overgav sig til naturens kræfter og fællesskabet.
Alt bliver smukkere, når det gennemtrænges af lyset.
Det gælder også for den lange række af træskibe, der lægger til kaj her på træsskibsbroen i Svendborg havn.
Solens stråler er endelig brudt frem efter en uge med alt for meget regn. Det tegner lovende for alle os, der har valgt at holde en alternativ ferie på havet og nu skal på krydstogt med sejlskibet Agape fra det sydfynske øhav via Samsø til Mariager.
Ordet Agape er græsk og betyder Guds kærlighed. Nogle af os griner, da vi opdager, at vi for at komme over på sejlskibet Agape, først må træde ind over skibet Håbet. Vi er enige om, at det er en god begyndelse for vores rejse.
Agapes 19 køjer er fuldt bookede. De fleste af os påmønstrer her i Svendborg, et par stykker kommer til senere. Vi er en sammensat flok med forskellig baggrund, tro og alder. Den yngste er Cecilia på 8, og den ældste er Egon på 54 år.
Arne er skipper og daglig leder af Agape, Marlene er styrmand og gift med Arne, og Egon er bådsmand.
Til daglig ligger Agape i Mariager havn og er tilknyttet døgninstitutionen Bølgebryderne, som har et hus ved Dania, lidt uden for Mariager. En institu-tion, hvor unge teenagedrenge kan bo og få dækket deres behov for ekstra støtte i hverdagen. Godt halvdelen af besætningen har en tilknytning hertil. Det er Robert, Michael, Farid og Mikkel. Bent er far til Mikkel og har sin kæreste Susanne med. Og Tan er en god ven af Mikkel, som egentlig bare er på besøg i Svendborg, men ender med at tage hjem og pakke en taske for at blive et par dage. Benny har tidligere været på Bølgebryderne, men er nu flyttet hjemmefra. René er pædagog.
De første år stod Pinsekirken bag skibet, som sejlede som et evangeliserende skoleskib for efterskoleeleverne i Mariager, men i 1998 blev Agape til en selvejende institution med en tværkirkelig bestyrelse. Derfor har Agape også en tilknytning til pinsevækkelsens skoler i Mariager. Herfra er Henning, der tidligere har gået på Mariager efterskole, og Merete og John fra Mariager højskole.
Men Agape er også blevet beriget med et helt nyt bekendtskab. Det er Annethe fra Randers og hendes to børn, Andreas, 14, og Cecilia, 8. De var på udflugt til Mariager tidligere på sommeren og kom i snak med Egon, der gjorde dem opmærksom på muligheden for at tage på krydstogt senere på sommeren.
Et par timer efter vores ankomst til Svendborg begiver vi os afsted på sejladsen. Desværre har solen igen valgt at gemme sig bag nogle skyer, og det regner lidt indimellem.
Alle bliver involveret i arbejdet ombord. Det gælder alt fra at rejse og nedtage sejl til madlavning og opvask. Med 19 personer bliver det til en enkelt opgave om dagen, hvad mad og opvask angår. Arbejdet med sejlene skifter lidt alt efter vindforholdene. Motoren kommer ofte på, men det er skønt, når den bliver slukket, og vi kun hører bølgernes brusen og vinden i sejlene.
Hver nat overnatter vi i en ny havn og får lov at se nogle af Danmarks smukke havne: Svendborg, Nyborg, Kerteminde, Ballen på Samsø, Ebeltoft, Bønnerup og Mariager.
To dage i træk bliver det for alvor testet, om vi er landkrabber eller søulke. Det sker på turens 2. og 3. dag, hvor vi kommer ud i vindforhold, der byder på hård vind med vindstød op til kuling. Inden afgang får de, der har lyst tilbudt både søsygepiller og søsygearmbånd.
Men flere bliver søsyge og kaster op. Heriblandt Udfordringens udsendte. Heldigvis er skipper Arne en vaskeægte søulk. Han holder øje med sine folk og bevæger sig hurtigt frem og tilbage på dækket med spande og vandflasker. Drik masser af vand lyder det fra dem, der tidligere har gjort sig samme erfaringer, så bliver det ved med at glide let igennem, smiler de.
Og det skal siges, at når først man har kastet op, så er det værste faktisk overstået. I hvert fald skræmte det ikke os fra at sejle videre. Vi glædede os over at få lov til at prøve vores egne grænser af. Efter de to mere krævende dage bliver vejret godt, og vi kan nyde det gode liv på havet og suge solens stråler til os på dækket.
Selv om vi kommer ind i fællesskabet med hver vores historie, så bliver vi hurtigt rystet sammen. Stemningen er god, og vi tilpasser os den trange plads på skibet. Har man brug for at være lidt alene, så er det endda muligt. Mest benyttet er bovspyddet helt ude i stævnen. Mens en rigtig sømand som Egon med lethed kravler op i mastens top. Her kan man få gode private samtaler med Gud, fortæller Egon.
Heller ikke aldersforskellen er noget problem. Alle møder hinanden med åbent sind og hygger sig med hinanden. Aftnerne bruger vi på forskellig vis. Efter den fælles aftensmad, som ofte bliver nydt på dækket i den smukke aftensol, sejler nogle ud med gummibåden, andre går en tur i byen og køber en gammeldaws vaffelis eller spiller kort. Et par af drengene hygger sig med at se en film på computeren. Efter kl. 23 er der stille på skibet, da alle er gået til ro i deres køjer. Vi står tidligt op og får masser af frisk luft ude på havet, så det er ikke noget problem at falde tidligt i søvn.
Bådsmand Egon smitter os alle med sin glæde og mange kærlige bemærkninger. Ud over at være en dygtig sømand, spreder han liv og god stemning. Et godt motto fra Egon lyder: Det er ikke en skam at falde, men det er en skam at blive liggende.
Han har en fortid som blandingsmisbruger med alkohol og stoffer, men troen på Jesus har givet ham et helt nyt liv og styrken til at holde sig væk fra den destruktive livsstil. Derfor er kærligheden til Jesus stor, og han kan ikke lade være med at fortælle det til andre. Og det gør han på så orginal en måde, at man skifter mellem henholdsvis at grine, blive eftertænksom og rørt over ham. Om aftenen lukker Egon sin indre spillemand ud og synger og spiller gode kristne sange for os. Det spreder en hyggelig atmosfære i kahytten.
I det hele taget gav turen også mulighed for nogle gode samtaler på kryds og tværs af fællesskabet. Da vores tur slutter i Mariager efter seks dage på havet, er vi glade og føler os fornyet med ny energi. Den friske luft og fællesskabet har gjort os godt. Og flere er enige om, at det ikke er sidste gang, vi har set hinanden.
