Vi nød fællesskabet

Annethe Friemann er enlig mor og havde valgt at holde ferie på Agape sammen med
børnene, Andreas og Cecilia. Det blev til en uforglemmelig ferie, fortæller hun. En udflugt til Mariager havn tidligere på sommeren blev afgørende for, hvorfor Annethe Friemann og hendes to børn, Andreas, 14, og Cecilia, 8, kom til at holde en anderledes ferie i år.

Andreas, Cecilia og nederst Annethe. De har haft en uforglemmelig ferie og vil med igen næste år.

– Vi var kørt til Mariager havn for at spise en is og gik rundt og kiggede på både, da vi kom forbi sejlskibet Agape. Egon, som er bådsmand på Agape, sad på dækket og skrællede kartofler. Han spurgte, om vi ikke havde lyst til at komme om bord og se skibet, fortæller Annethe.
Mens ungerne går ned i kahytten for at se sig omkring, sidder hun og snakker med Egon. Han fortæller hende, at man kan booke sig ind på en ferie eller en weekend:
– Først kom jeg til at tænke på, at det var en god idé til den skole min ældste søn på 16 år bor på. Men senere da jeg fortæller det til en veninde, spørger hun, hvorfor tager du ikke af sted med ungerne.
Det beslutter Annethe sig for at gøre, så hun ringer til Agapes skipper Arne og spørger, om der er plads, og det var der, i uge 31.
Annethe glæder sig til at fortælle nyheden til børnene. Men den første reaktion falder sjovt ud, fortæller Annethe:
– Min datter Cecilia på 8 år reagerede med at sige ”øv, er det bare det. Skal vi så bare være i Mariager en hel uge,” griner Annethe. Hun havde ikke helt forstået, at vi skulle sejle rundt med skibet og ikke bare ligge i havnen i Mariager. Men da hun forstod, blev skuffelsen skiftet ud med en hoppen og dansen. Min yngste søn, Andreas på 14, sagde ”fedt!”.

Ugen før afrejsen tager Annethe sammen med en god ven til Mariager for at vise ham skibet. Allerede på længere afstand, hører hun Egon råbe efter dem på kajen: ”hvor er det godt at se dig. Jeg er så glad for, at I skal med”.
– Han havde hørt fra skipper, at jeg havde tilmeldt mig, og han kunne endda genkende mig, selvom mit hår var blevet klippet kort og farvet fra lyst til sort. Allerede der vidste jeg bare, at det ville blive en god tur. Det kunne jeg fornemme på den måde, han fortalte om tingene, og på hans personlighed, siger Annethe eftertænksomt.

Og det har hun fået bekræftet. Nu efter turen kan hun se tilbage på det, som hun kalder en uforglemmelig ferie. Den har gjort stort indtryk på hende og børnene.
– Vores lille familie har været igennem en hård tid. Min mand og jeg blev skilt i april. Derfor var både børnene og jeg selvfølgelig sårbare og noget spændte på turen. Men det har været super fedt. Vi har ikke fortrudt et sekund og vil gerne afsted igen næste år. Jeg er godt nok blevet inviteret til Tyrkiet næste år, og har sagt til børnene, at nu må vi se, om der bliver råd til begge dele. Men deres svar var meget kontant, ”hvis det bliver et problem, så må du bare aflyse Tyrkiet,” griner Annethe.
Det tog ikke lang tid for Annethe og børnene at falde til blandt deres nye venner, fortæller Annethe:
– Alle snakkede med alle. Der var en god stemning hele vejen og meget glæde og kærlighed. Det var et godt fællesskab, hvor der var en venlig ånd hele vejen igennem og glimt i øjnene. Ingen snerrede ad mine børn eller blev irriterede. Tværtimod. Der var hele tiden nogen til at tage sig af dem og inddrage dem i det, der foregik omkring os. Cecilia blev meget knyttet til Benny og Egon, og Andreas hyggede sig sammen med de andre drenge. Vi følte, at vi passede ind med det samme og har fået nogle gode venner.

Annethe og børnene har ikke kunnet undgå at høre om Jesus, da flere på turen var praktiserende kristne. Der blev blandt andet sunget kristne sange, bedt før maden og takket til og talt om Jesus. Men det har været en positiv oplevelse, fortæller Annethe:
– Cecilia blev jo meget knyttet til Egon, og hun begyndte at efterligne hans måde at tale på. Det betyder også, at hun stadig går herhjemme og taler om Gud og Jesus. Og det skal hun have lov til, siger Annethe.
– Ellers har det været godt for os at være sammen med troende mennesker og se at folk, der tror på Gud, ikke er nogle mærkelige mennesker, men helt normale. Ingen har trukket noget ned over hovedet på mig eller syntes mindre godt om mig, fordi jeg ikke bekendte mig som troende. Jeg vil godt beskrive mig selv som åndeligt søgende, men jeg har ikke før tænkt over, at Jesus eksisterer, siger Annethe.
Særligt har det været overvældende for Annethe at møde en mand, som Egon. Han har en fortid som blandingsmisbruger med alkohol og stoffer, men har i dag fået et helt nyt liv og er fuld af taknemmelighed over, hvad Gud har gjort for ham, og det holder han ikke for sig selv. Han elsker at fortælle om, hvad Gud har gjort for ham:
– Det har rørt mig dybt at høre hans historie og se, hvordan han er kommet på ret fod igen i sit liv. Egon stråler af lykke og kærlighed. Han har så meget at give ud af, og det har vi mærket.
Egon elsker jo at spille på sin guitar og synge sine kristne sange. En aften, da han sang og spillede, sad jeg og kiggede på ham og blev så overvældet, at tårene begyndte at trille ned ad mine kinder. Han rørte noget dybt i mig, som var pakket ned. Mit liv har ikke været let, og jeg har nok lukket ned for nogle følelser. Men Egon forløste noget i mig.
Efterfølgende har alle også fået at vide, hvor meget han har berørt mig. Jeg vil ikke beskrive det som forelskelse. Men han betyder meget, og jeg tænker stadig på ham efter, at jeg er kommet hjem. Det er utroligt, at en mand på den måde kan komme udefra og have sådan en effekt på en.
Og det skulle ikke undrer mig, om jeg daffer en tur til Mariager i weekenden og besøger ham på skibet, smiler Annethe og tilføjer:
– Og så har han jo også lovet mig, at han vil lære mig at spille guitar.